x

Nile
Those Whom The Gods Detest

Nile: Those Whom The Gods Detest

GAFFA

Album / Nuclear Blast Records
Udgivelse D. 04.11.2009
Anmeldt af
Keld Rud

2009 synes at stå i dødsmetallens tegn, når vi taler kvalitetsudgivelser, der hæver overliggeren og sætter nye standarder. Det er kun ganske kort tid siden, at polske Behemoth med Evangelion tog pusten fra de fleste af os og lod kollegerne stå måbende tilbage. Nu udsender amerikanske Nile deres karrieres måske mest ambitiøse udspil Those Whom The Gods Detest, og lad mig blot sige, at der er masser at sætte tænderne i. Produktionen er fænomenal, Nile spiller som sædvanligt blændende, og sidst, men ikke mindst kombinerer albummet på overbevisende facon det fængende og simple med nytænkning og episke kompositioner. Det otte minutter lange titelnummer og det efterfølgende tilsvarende lange 4th Ara Of Dagon er vel nok albummets mest imponerende bedrifter, selvom det er svært at sætte fingeren på et eneste af albummets 56 minutter. Det er samtidig ganske forbløffende, at Nile fortsat kan bearbejde det oldegyptiske koncept, så det både tekstmæssigt og musisk holder vand. Those Whom The Gods Detest placerer sig sikkert blandt årets bedste metaludgivelser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA