x
Benny Andersen & Livslinjerne: Hyldest Til Holdbarheden

Benny Andersen & Livslinjerne
Hyldest Til Holdbarheden

Benny Andersen & Livslinjerne: Hyldest Til Holdbarheden

GAFFA

Album / Playground
Udgivelse D. 09.11.2009
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Benny Andersen er uden større konkurrence det tætteste vi kommer på en nulevende nationaldigter. Få kan som Benny Andersen ramme alle danskere med sin humor, varme og klogskab. Og gennem sit parløb med Povl Dissing har han opnået en folkelig udbredelse, som normalt ikke er digtere forundt.

I anledningen af hans 80-års fødselsdag udkommer Hyldest Til Holdbarheden, der er Benny Andersen, som reciterer digte til musikalsk akkompagnement af Christoffer Møller, Gustav Ljunggren, Jeppe Skovbakke og Jeppe Gram. Musikken spiller selvsagt en sekundær rolle på albummet, hvor Benny Andersens oplæsning er melodien. De musikalske lejesvende går da også forsigtigt til værks i en blidt jazzede underlægning, mens Benny Andersen ubesværet  lægger betoningen. Han er om nogen en ordmester, og kan så sandelig recitationens kunst, men har selvfølgelig også haft en del år at øve sig i.

Hyldest Til Holdbarheden viser, at Benny Andersen i den grad er stil going strong, og det er altid en fornøjelse at lade ham fortolke ens eget liv. Det er helt igennem holdbart.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA