x
Oumou Sangare: Kulturbolaget (KB), Malmø

Oumou Sangare, Kulturbolaget (KB), Malmø

Oumou Sangare: Kulturbolaget (KB), Malmø

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Det er ingen hemmelighed, at for undertegnede er Oumou Sangare fra Mali en af de bedste sangerinder, jeg nogensinde har hørt. Fra hun kom frem for godt 20 år siden og var en gudesmuk kvinde ud af Wassoulou-folket, som med stolte tekster satte fokus på sit køn og gav mænd tørt på, samtidig med at hun aldrig forsømte at komme med råd og lindring, og som derudover var akkompagneret af et berusende miks af den gamle jægerkulturs rustikke lyd. Fra da af kom hun op i en sfære, som hjemme i Mali egentlig kun bebos af sangerinder som Kandia Kouyaté. Glem Rokia, Amadou & Maryam. Helt ærligt, de end ikke nærmer sig.

Det er heller ingen hemmelighed, at København er så heldig at ligge 25 minutter med tog fra et land, hvor den politiske virkelighed er helt anderledes. Et åndeligt eksil, hvor der er et seriøst afrikansk miljø, som virkelig forstår at være med til at skabe en fest. Og en sådan blev det virkelig, da Dronningen af Wassoulou gæstede Kulturbolaget i Malmø med fuldt band, det vil sige et par kor/dansepiger, kamelen'goni - den gamle jægerharpe med den sprukne lyd - en djembespiller af Diabaté-klanen, der virkelig kunne tage fra og ville komme til at vise sit værd mangen en gang, en bassist så funky og alligevel underspillet, at det var en fryd, fløjte, guitar og trommer. Understregende den følelse af mangfoldighed, som var temaet, og hvor en Oumou Sangare i fineste form bare satte top på.

Det var fra starten fra det nye album, Seya, at det meste af materialet kom. Divaen var i den grad på, og efter at lyden lige skulle finde lokalet, begyndte den karakteristiske pumpende lyd, over hvilken Oumou Sangares utrolige stemme kunne fabulere. Først kom et par hits fra det klassiske repertoire, og allerede da var den lokale dj så godt i gang med dansen nede foran scenen, at Oumou trak ham op på scenen, så han kunne danse for hende og djembespilleren. Den første af mange. Hendes vokaler havde med det samme den der udefinerlige lyd af længselsfuld skønhed, som har gjort at hun har fået så mange efterlignere, og samtidig var den unge skønhed blevet til en kvinde i fyrrerne med pondus og intelligens, som både kunne være selvironisk og spille op til sit publikum. Der gik ikke længe, før hun i den grad havde alle i sin hule hånd. Hele tiden bevidst om sit ansvar. Som når hun som en Fela Kuti holdt brandtale på fransk, og især de fremmødte afrikanske kvinder i lokalet havde tårer i øjnene. Stærk kvinde.

Koncerten sluttede med en drømmesekvens under Wele Wele Wintou - der i parentes bemærket henvender sig til fædre, der bortgifter deres døtre "før de får bryster" - som er det fantastiske track fra Seya-pladen. Her sprang dansere på stribe op fra publikum, seriøse dansere, der ville begynde udvekslinger med djembespilleren, som taler et sprog gennem rytmer, og Oumou ville stå der beundrende og stemningen ville blive kørt helt ned, så det kun var djemben og den sprukne lyd af jægerens harpe, og så disse eksplosioner under denne midlertidige afrikanske nat i Malmø, og man ville prise sig lykkelig for, at man igen var til stede ved verdensmusikkens essens, i stedet for en af disse begrænsende koncerter, hvor alt er skematiseret uden ekstranumre og uden plads til det uventede.

Det var en mageløs koncert, Oumou Sangare gav i Malmø.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA