x
Heather Nova: Koncerthuset, København

Heather Nova, Koncerthuset, København

Heather Nova: Koncerthuset, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Der er noget rent og meget følsomt over Heather Nova. Med sit skønne udseende og dejlige stemme og det melankolsk-romantiske indhold i hendes sange fremstår hun som et lille bid af, alt hvad der er godt og blødt og vedkommende.  

Torsdag aften i Koncerthuset Studie 2 præsenterede hun sig ved en akustisk koncert. Med sig på scenen havde hun kun multi-musikeren Arnulf Lindner, som Heather Nova, og med rette, skamroste fra scenekanten, for hans fabelagtige talent for at spille alle instrumenter. Og hendes udsagn var der bestemt ingen grund til at betvivle, for man kunne i hvert fald i løbet af koncerten og de mindst fem forskellige instrumenter, han beherskede, høre, at hun havde helt ret. Undervejs i den over halvanden time lange koncert havde Heather Nova besøg af den danske guitarist Berit Fridahl, som hører fast til i Heathers band (som altså ikke var med ved denne begivenhed, fordi koncerten var akustisk), og som er bosat i København. Endvidere spillede den bermudiske violinist Taylor Rankin med på nummeret "In The Sky" om eventyreren Amelia Earheart, og troubadouren Benjamin Taylor leverede den maskuline del af duetten "Something New", som Heather Nova oprindeligt radiohittede med i forening med den svenske gruppe Eskobar.  

Heather Nova kom ved denne koncert nærmest til at stå som indbegrebet af hele singer-songwriter-genren. Hun, næsten alene og i front, med sin guitar, med sine egne sange og kompositioner viste det, som hele traditionen bygger på og stammer fra, og man kunne ved denne lejlighed tydeligt se, at Heather Nova på mest fantastiske vis mestrer det, som alle musikere i dag forsøger på, nemlig at være overbevisende i påstanden om, at alle sange kommer fra hjertet, og at musikken er blevet til som udtryk for en følelse, der bare må ud. Dét tror man på i Heather Novas tilfælde, og det endda uden, at sangens kontekst eller baggrund er blevet forklaret med ord. For snakkesaglighed var ikke et af Nova særkender, og de gange hun henvendte sig til publikum, kunne tælles på en hånd.

Heather Nova er jo ikke alene en akustisk kunstner, og selvom det ikke-forstærkede element passer enormt godt til hendes autentiske singer-songwriter-stil, var det flere sange der nærmest "kaldte" på deres vante backing band, og som ikke fungerede helt så godt uden trommesæt og el-guitar. Måden, man søgte at afhjælpe dette var ved brug af en indspilning af et percussivt mønster frembragt (af Arnulf Lindner) via lydene fra en kontrabas, som blev optaget på stedet og kørt i "loop" som rytmisk baggrund for Heathers stålstrenge og Arnulfs Hammond-orgel. Den kunstneriske idé med det her-og-nu optagne rytmiske loop holdt dog ikke 100 %. Teknisk set hang det sådan set godt nok sammen, men det kom lidt til at virke, som om rytmegruppen var sparet væk og derefter erstattet af et bånd.  

Der var super-mange inkarnerede Heather-fans blandt publikum i Studie 2. Det er åbenlyst for enhver, at tilhørerne fik rigtig meget ud af Heathers tilstedeværelse og den musikalske oplevelse, hun bibragte, og det plejer jo også at være sådan, at den, der står på scenen får noget ud af publikum og deres entusiasme, positivitet og støtte. Men i dette tilfælde var det ikke mærkbart, om de over 500 mennesker, der sad foran Heather Nova gjorde nogen forskel. Hun befandt sig hele aftenen i sit eget musikalske univers uden at kigge på dem, hun spillede sammen med eller på publikum. Det gav én følelsen af, at man sad uden for og kiggede ind i hendes verden og den magi, der sommetider opstår når artist, publikum og musik forenes i en koncertoplevelse, udeblev.

Taylor Rankin og Benjamin Taylor, der som nævnt også gæstede Heathers show udgjorde desuden også opvarmningen for Novas koncert. Rankin, der på trods af sin utraditionelle brug af sin violin, hvor han byggede på føromtalte her-og-nu optagelse og loop-afspilning, fik demonstreret, at han er en virkelig dygtig musiker - både hvad angår klang og rytme. Benjamin Taylor, som kom som 2. support, sang og spillede guitar på en mere klassisk og troubadour-agtig måde, fik til gengæld hele salen til at le med sine finurlige tekster og underfundige beretninger.

Heather Novas kontakt til publikum var lille, men på sin egen indadvendte måde kom hun alligevel ind under huden på én. De trofaste Heather Nova-fans var begejstrede, men savnede nok lidt den power i koncerten, som et fuldt forstærket band giver, mens de super-inkarnerede fans, med mange koncerter med Heather Nova og hendes band i rygsækken til gengæld syntes, det var en fornøjelse at høre det kendte materiale præsenteret på en ny måde.

På trods af hendes fraværende nærvær leverede hun alligevel stemningsfuld koncert, og det er helt sikkert, at alle i publikumssalen gik hjem med dejlig følelse af Heather Nova i sig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA