x
Toby Keith: Pumpehuset, København

Toby Keith, Pumpehuset, København

Toby Keith: Pumpehuset, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Engang spillede Toby Keith country. Ikke som Johnny Cash, men konservativ folkelig country i arven fra Merle Haggard. Sådan er det ikke mere. Der er stadig noget pedal steel, banjo og masser af cowboyhat, men Toby Keith har fra sine første plader bevæget sig i retning af en mere bred, stadionrocket lyd. Man kan vel sige, at han med sin nye plade "American Ride" placerer sig et sted på halvvejen mellem Garth Brooks og Kid Rock.

Har Toby Keith således tilpasset sin lyd til et bredere publikum, er han dog stadig en bister herre på tryk. Hans store gennembrud kom med nummeret "Courtesy of the Red, White and Blue (The Angry American)" med linjer som "We'll put a boot in your ass, it's the American way", og på sit seneste album synger han om en tidevandsbølge, der skyller ind over den amerikansk-mexicanske grænse (i nordlig retning, må man formode). Jeg følte mig ikke helt sikker på, hvordan Pumpehuset ville tage imod den slags Vilde Vest-retorik.

Men min skepsis blev gjort til skamme. Toby Keith var blandt venner her. Der var Stars And Stripes og mere end én squaredance-forening i gennemtænkte outfits med frynser og bolo-slips. Toby Keith selv er en stor mand; man tror på, at han virkelig kan røgte noget kvæg, og fra første strofe bliver det klart, at hans stemme også live modsvarer hans kropsbygning. Teknisk er han måske ikke noget vidunder, men han har pondus og masser af twang, når det er påkrævet. Særligt i up-tempo numrene matcher han sit band og de tunge heavy metal-inspirerede guitar-riff rigtig godt. Når Toby Keith og Co lukker op for rocksluserne, er der ikke mange bands, der kan følge med.

Lidt mere tungt ligger det med balladerne. Nu er country jo ikke en genre, der frygter klichéerne, men sine steder bliver det simpelthen for kvalmt. "Cryin' For Me (Wayman's Song)" er Toby Keiths afskedssang til en afdød ven og bassist, der foruden linjer à la "Play it sweet in heaven / 'Cause that's right where you'll be" er sovset ind i saxofon af de klægest tænkelige slags. Jeg ser for mig David Hasselhoff siddende alene på stranden i røde badebukser, mens han sørgmodigt skuer mod solnedgangen. Bedre fungerer "I Love This Bar", en klassisk country-hyldest til alkoholikerne, bonderøvene og det simple liv: "I like my truck / I like my girlfriend / I like to take her out to dinner / I like a movie now and then".

Noget simpelt liv lever Toby Keith næppe. I 2008 lå han nummer ét på Forbes liste over de mest indtjenende kunstnere, og efter at have overværet hans optræden i Pumpehuset forstår man hvorfor. Han har et fremragende bagkatalog med sange som "Should've Been A Cowboy", "Beer For My Horses" og "Who's Your Daddy" at trække på, og han har et meget velspillende band omkring sig, men frem for alt udstråler han en utrolig professionalisme. 1 ½ time fik vi i selskab med manden. Ikke mere, ikke mindre. Ingen unødig smalltalk eller improvisation. Det var stramt, effektivt og en god oplevelse. Men uanset hvor meget han i joviale smil fremviste sine imponerende hvide tænder, var det svært ikke at tænke, at det hele også var en lille smule maskinelt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA