x

Selah
Demo

Selah: Demo

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/selah
Udgivelse D. 03.12.2009
Anmeldt af
Hansen

Den primære anke mod kristen metal er selvfølgelig, at det er djævelens musik, så hvordan er det lige, at kristne skulle kunne gøre det farligt og mørkt nok? Den samme kritik gælder også på Selah, men det er ikke så slemt, som det kunne være. Selah har valgt at fokusere på den energi, der er i metal, i stedet for det typiske budskab, og ender op med en detaljerig og nuanceret metal. Vokalen skulle nok holde sig til den rene, for growle kan han ikke, og det passer egentlig heller ikke ind i den pæne produktion. Så hellere gå mere over i det scream, de også flirter med. Der er ret mange gode stykker rundt omkring. Faktisk er der ret mange stykker i det hele taget, men det fungerer, også når de rocker i stedet for at metalle. Teknisk er de helt okay, og overrasker med små detaljer både i rytmen, spillet og produktionen. Men det er svært at sige, om metal er det helt rigtige udtryk for de fire fyre fra Midtjylland. Man bliver ved med at have en fornemmelse af, at de kunne levere en meget bedre math- eller prog-plade end metal.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA