x
Snoop Dogg: Malice N Wonderland

Snoop Dogg
Malice N Wonderland

Snoop Dogg: Malice N Wonderland

GAFFA

Album / Priority
Udgivelse D. 08.12.2009
Anmeldt af
Christian Grubert

Efter 17 år burde man have lagt de værste komplekser bag sig… Snoop har 17 rap-år på bagen! Det er rigtigt mange år for enhver kunstner, og ekstra mange for en rapper. Igennem de 17 år har han, ulig mange andre kunstnere, skabt sin egen lyd. Du kender en Snoop-sang, før du hører ham, du behøver ikke at tjekke mp3-spilleren for at dobbelttjekke, for når du hører hans stemme, ved du, at det er ham! Af en eller anden årsag synes han at være den eneste, der ikke ved det, og hvis han ved det, så synes han at ignorere det. I hvert fald har han på de sidste par album forsøgt at holde sig ung med de unge, men hvis der er noget, man ikke kan som 38-årig, så er det … det! Og det skøre er, at han ikke behøver det, for han er fuld af specielle indslag som sig selv. Malice N Wonderland starter som en dårlig pornofilm, hvor den tykke tyske turist panisk jager unge russiske piger. Snoop prøver desperat at overbevise os om, at Lil Jon stadig er the shit, samtidig med at han omgiver sig med nye producere, der ikke er ham værdig. Førstesinglen Gangsta Love er det eneste lyspunkt, og viser igen, at Mr. Dogg stadig kan lave hits. Det ændrer sig desværre bare ikke på den fejlslagne første halvdel af albummet. Da den i dette tilfælde meget tynde amerikanske rap-turist opdager det, er det næsten for sent. Kun næsten dog, for alt efter (og inklusive) Upside Down er fuldstændigt fejlfrit. Det er en mand, der gør, hvad han kan til perfektion, og lyder, som om det stadig er sjovt. Hvorfor skulle man ville bede om andet??


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA