x
Rinôçérôse: Futurinô

Rinôçérôse
Futurinô

Rinôçérôse: Futurinô

GAFFA

Album / Bonnier Amigo
Udgivelse D. 21.08.2009
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Fransk kunstprojekt (ikke bare musikere, slår pressematerialet fast) med en navn og en plade, proppet med tegn, du skal lede grundigt på dit keyboard for at finde. Det lyder sgu svært fesent. Heldigvis virker det, der er under indpakningen, mere uskyldigt, og ikke mindst tilgængeligt. Panic Attack, som overbevisende smelter Studio54-disko og rockvokal, leveret af Luke Paterson fra Deaf Stereo, sammen i en højere, svært dansevenlig enhed. Lidt tyndere er Time Machine, og Where You From? har dårlig engelsk grammatik og et tungt elektro-grundtrack, og mangler ellers i høj grad noget, der løfter nummeret fra at være andenrangs Depeche Mode. Head Like A Volcano har lidt samme symptomer, inden den springer ud som cheesy 80'er-rocker - lidt grinagtigt, men også ret sjovt, når der under guitarfræs og koklokke brøles "I feel the pressure building / head like a volcano" - hvem sagde store poptanker? Alt i alt virker Rinôçérôse som et lidt fjollet, men også ganske sjovt livtag med alt godt fra de sidste 30 års popmusik.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA