Alien Beat Club: Diversity

Alien Beat Club
Diversity

Alien Beat Club: Diversity

GAFFA

CD / Universal Music
Udgivelse D. 23.11.2009
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

ABC blev som bekendt sat sammen af Remee for at have en anstændig chance i kampen mod Lina Rafn og Thomas Blachmans finalister i tv-programmet X-Factor. Nu er gruppens første album klar, og i presseteksten kan man læse, at Remee har vidst præcis, hvilke sange der skulle med, hvem der skulle mikse, hvad pladen skulle hedde, og hvordan coveret skulle se ud. Med andre ord er det vel i høj grad Remees album. Stilen er elektronisk pop/r&b, og ambitionen er en international lyd (og karriere? I hvert fald er takketeksten holdt på engelsk og i bedste amerikanske stil). Og det er en imponerende række af folk, der har lagt Diversity-puslespillet, hentet både herhjemme og i udlandet. Bl.a. Cutfather og Jonas Jeberg, men Thomas Troelsen har været Remees primære partner in crime. Lyden er fuldfed og produktionen lækker. Der er udmærkede beats til dansegulvet, men: Melodier og tekster er rystende kedelige, harmonierne og det konstante kanon-kor enerverende ("I need oxygen-gen-gen-gen", "echo-echo-echo" osv). Marcels stemme er det bedste bud på et spor af personlighed på et kønsløst album fra Remee og co.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA