x
Diverse kunstnere og Pave Benedict XVI: Alma Mater – Music From The Vatican

Diverse kunstnere og Pave Benedict XVI
Alma Mater – Music From The Vatican

Diverse kunstnere og Pave Benedict XVI: Alma Mater – Music From The Vatican

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 30.11.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Paven har lavet et album! Sådan blev projektet lanceret. Men i virkelighedens verden viser Paven sig at indtage en mere tilbagetrukket rolle på Alma Mater – Music From The Vatican. Albummet består nemlig af otte nyskrevne korværker, der for størstedelens vedkommende udspringer af de traditioner, der henregnes under oratorier. De otte religiøse værker fremføres af The Royal Philharmonic Orchestra og The Choir of the Philharmonic Akademi, og tilsættes undervejs katolske bønner, reciteret af Pave Benedict XVI. Overfladisk betragtet kunne alt dette lyde som et PR-stunt for den katolske kirke – og det er det måske også, selv om det pointeres, at et overskud fra salget går til underprivilegerede børn i hele verden. Men - uanset hvad den bagved liggende tanke måtte have været, er Alma Mater et smukt og iørefaldende album, som man med sindsro kan ønske et godt julesalg. Musisk, kunstnerisk er niveauet nemlig højt. Alma Mater er nutidig gregoriansk sang, tilsat akkompagnement og harmonier. Et korværk af smukkeste art. Og med en ægte overraskelse indlagt, nemlig "nummeret" Advocato Nostra, der er bygget op omkring en nutidig indisk melodi.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA