x

Honning & Mudder
Demo

Honning & Mudder: Demo

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/honningogmudder
Udgivelse D. 03.01.2010
Anmeldt af
Hansen

Det er svært at sige, hvor meget der er tilfældigt, og hvor meget der er hensigten på disse indspilninger. Pulserende klaver, guitarflader, rodede trommer og råbevokaler er kastet sammen her i en kombination, jeg ikke rigtig har hørt før. At det samtidigt er optaget med vaskeægte demo-lyd, gør det ikke nemmere at afgøre, hvornår hensigten, begrænsningerne eller tilfældet har været mest afgørende for resultatet. Og det er egentlig ret fedt. Det ender op enormt levende og dynamisk, om end ikke hele tiden lige catchy. Når gruppen af og til falder tilbage i mere velkendt indie, får man en fornemmelse af, at de bevidst har fravalgt det resten af tiden, men stadig bygger på det et eller andet sted. Der er noget meget forfriskende over, hvor mange af de oplagte veje, de ikke tager, men det gør det også svært at finde rundt i en gang imellem. En topspændende demo, men måske ikke nem at sælge. Jeg er meget spændt på, om de kan gøre det live i Musikcaféen den 16. januar og i Oure den 28.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA