x

Yuno
Knock Knock Who's There ... You Know

Yuno: Knock Knock Who's There ... You Know

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/yunoband
Udgivelse D. 03.01.2010
Anmeldt af
Hansen

Yuno har sendt mig en demo og tilhørende pressemeddelse, som begge er mindst syv måneder gamle. Det undrer mig lidt, at man ikke rykker hurtigere, når man kommer ud af studiet, efter at have brugt tid med en fed producer (Ole Gundahl). Så står man med et produkt, skal spille på en festival, og derefter sidder man på sit materiale i over et halvt år. I den tid burde de have skrevet mindst 10 sange mere og blevet endnu bedre. Men de lyder nu heller ikke særlig sultne på demoen, så måske er det bare temperamentet hos trioen fra Århus. Den enkle, energiske og catchy indiepop gør ikke meget væsen af sig, men fungerer inden for sine egne præmisser. Det lyder godt nok ikke særlig vigtigt for dem, men det kan være usikkerhed i studiet. Jeg tror egentlig godt, at de kan skrive nogle meget gode sange, men sjovt, at det er demoens sidste track, xxx-small, der er det bedste. Her træder gruppen lidt ud af de mest åbenlyse skygger, og viser, at de måske har mere på hjerte. Der skal dog lidt mere til at overbevise undertegnede helt om, at det er musik, de egentlig vil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA