x
The Brian Setzer Orchestra: Songs From Lonely Avenue

The Brian Setzer Orchestra
Songs From Lonely Avenue

The Brian Setzer Orchestra: Songs From Lonely Avenue

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 17.12.2009
Anmeldt af
Henrik Friis

Nyt udspil fra den gamle Stray Cat Brian Setzer og hans møgswingende big band. Denne gang graver han 87-årige Frank Comstock – tidl. arrangør for Judy Garland, Doris Day m.v. - frem til at orkestrere hovedparten af de 11 nye sange, for Setzer vil have ægte film noir-stemning til sine storby-historier præget af fortids krimier m.v. Et soundtrack til en 50'er-film, der endnu mangler at blive lavet. Det virker! Dels fordi Setzer trods sin fortids-inspiration lander ganske sikkert på den rigtige side af det skarpe skel mellem originalitet og pastice/kopi, dels fordi orkestret swinger ad… ja, ad helvede til med herligt dramahysteriske blæs og hele svineriet. Og så er der Setzer selv: vildkat-fanatikere vil måske savne de gamle kløer, men Setzer er stadig stjerneskæv og rockabilly'et i guitar-udbruddene og -underlægningerne. Og så virtuos som nogensinde – lyt bare til en super-stund som Mr. Surfer Goes Latin. Fire store stjerner for musikken – og så en ekstra for uimodståeligt at få smilet frem hos lytterne. Især her i december-mørket.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA