x
Ang Lee: Taking Woodstock

Ang Lee
Taking Woodstock

Ang Lee: Taking Woodstock

GAFFA

DVD / Warner Brothers Homevideo
Udgivelse D. 20.12.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det er faktisk en dejlig film, som Ang Lee har fået lavet med en række stort set ukendte skuespillere. Eneste undtagelse er faktisk en veritabel kraftpræstation af Imelda Staunton, som jo stort set altid er god, og så i øvrigt med Meryl Streeps datter, Mamie Gummer, i en af rollerne. Eneste anke er, at når filmen nu skal ud på dvd, kunne udgiverne godt være kommet op med lidt mere end de slatne interviews med Woodstock-bagmanden Mike Lang om, hvordan det var at blive portrætteret (gab!) og de få og ligegyldige fraklip. Men tilbage til filmen:

Plottet er fra starten originalt. En af de ting, der har ligget under det hele, når man har snakket om Woodstock-festivalen var, at det faktisk kun var en begrænset mængde af publikum, der reelt var tæt nok på til at høre musikken. I filmen er vi rigtigt meget sammen med lige dem. Og via dem får vi faktisk et særdeles troværdigt billede på, hvad Woodstock var, og hvorfor lige den fest fik så stor betydning.

Filmen er baseret på en bog af Elliot Teiber, som også er hovedperson. Kort fortalt er Elliot (spillet af standup-komiker Demetri Martin) en jødisk knægt, som oprindelig er opvokset i Brooklyn i New York, og med forældrene og søsteren på et tidspunkt er flyttet til den lille flække Bethel, hvor de driver et nedkørt hotel. Elliot er bøsse, og vi får enkelte hints til hans liv ,til daglig i storbyen, hvor miljøet lige har oplevet Stonewall-optøjerne, og vi entrer en verden, hvor blæser alskens vinde: Gay Rights, hippierne, Vietnam-krigen, den første månelanding og revolutionerende livsformer.

Elliot er dog tilbage i Bethel, hvor han hjælper forældrene, samt blandt andet i sin egenskab af formand for handelstandsforeningen opnår tilladelse til at arrangere en musikfestival. Og da Woodstock-festivalen står uden plads, tilbyder Elliot, at de kan komme til Bethel, og så tager tingene virkeligt fart. Vi får smagsprøver på de lokale rednecks og deres racisme mod ikke mindst jøder, men samtidig er vi i Catskills-bjergene, som er feriested for storbyens jødiske befolkning, og vi træffer hos Elliots forældre - formidabelt spillet af Imelda Staunton og Henry Goodman, hvor førstnævnte giver den som en russisk immigrant og jiddisch mama af dimensioner - en virkelighed, der er lysår fra det, der skal komme.

Det er stort, da Woodstock-folkene lander i lillebyen med helikopteren, og Michael Lang (Jonathan Groff) stiger ud som en Messias af fred og gode vibrationer fulgt af en stribe seriøse jakkesæt, og så tager det fart. Hele tiden med Elliot i fokus, mens menneskestrømmen tager til og antager karakter af en tsunami i lillebyen. Og der er masser af ubetalelige scener i malstrømmen, som da den mildt sagt nøgne teatertrup optræder for og angriber de lokale, og selvfølgelig får vi både prøvet det lokale syre og spacekagerne i forløbet. Selvfølgelig ledsaget af masser af god musik, der dog ikke er i de oprindelige versioner.

Og der er hele tiden pejlemærker fra den oprindelige film i form af scener som manden fra Port-O-San, som tømmer toiletterne, køerne der ringer hjem, de tre nonner med fredstegnet på vejen, hippier der brænder indkaldelseskort til militærtjeneste, ligesom vi kommer med i det store mudderbad med vores hovedperson.

Det er ikke en moraliserende film. Den har en grænseløs lethed og er meget underholdende. Og den formår at formidle budskabet om Woodstock som begreb, samtidig med at vi sander, at strengt taget var det en weekend og ikke længere. Og så indeholder den altså en af de mest troværdige syrerejser, jeg længe har set på film.

Det er ikke kæmpestor kunst, Ang Lee har begået, og slet ikke på niveau med eksempelvis Brokeback Mountain. Men den er en spændende indgang til Woodstock-myten og desuden spækket med musik af en række samtidige kunstnere, også nogle af dem, der aldrig kom til lillebyen i den berømte weekend. Feelin' groovy - men så heller ikke mere.

Taking Woodstock
Instruktion: Ang Lee
110 min.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA