x
Boban i Marko Markovic Orkestar: Devlar - Blown Away To Dancefloor Heaven

Boban i Marko Markovic Orkestar
Devlar - Blown Away To Dancefloor Heaven

Boban i Marko Markovic Orkestar: Devlar - Blown Away To Dancefloor Heaven

GAFFA

Album / Piranha / BonnierAmigo
Udgivelse D. 21.12.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Der er altså ingen over trompetisten Boban Markovic i Serbien. Siden han løb med alle priserne til den årlige festival i flækken Guca for ti år siden, har han ikke set sig tilbage. Det er blevet til en lang række album, og det gjorde det ikke værre, at sønnen Marko udviste så store evner som trompetist, at han nu indtager den naturlige plads i front. Vi har med de absolutte mestre inden for Balkan at gøre, og dette album har besøg af drømmesolister. Eksempelvis er der et enkelt indslag med min absolutte yndlingssangerinde fra de kanter, Sofi Marinova, som forlader sin normale bulgarske chalka-pop og er den smægtende sigøjnerprinsesse, som første gang ramte mig i hjertekulen, altså med et traditionelt orkester af ligeværdige.

Men det er først og fremmest Boban og Marko og deres herlige orkester, der er i centrum her. De folk spiller deres blæsertråd mere milimeterpræcist end nogen anden, det går simpelthen over stok og sten og er en fryd for øret. Som titlen antyder, er det dansemusik, som jeg vil anbefale enhver fest, og der synes sågar at være en hyldest til livets eliksir på de kanter, brændevinen slivovic, som hermed får et ord med på vejen.

Solisterne er virkelig til at tage og føle på. På åbneren Udre Mila er det veteransanger Rade Krstic, som fører festen an, mens den lille perle Maruska har Mustafa Abanovic, en ny stjerne i Serbien, som forsanger. Og så tager Sofi Marinova som sagt fra på Soske Sul Na Avea, mens blæserne spiller snurrige riff, og rytmegruppen sparker en rytme, der minder om rock'n'roll, som igen minder undertegnede kraftigt om nogle af det legendariske transsylvanske orkester Taraf de Haidouks' bedste stunder.

Pladen fremkalder mindelser til det storladne projekt, som et andet Berlin-baseret pladeselskab kaldet Gipsy Queens & Kings, men jeg synes faktisk, at denne plade og dette orkester er klart bedre. Det er en plade, som er det bedste fra Balkan, og så formår Mester Boban og hans fremmelige søn altså at finde en stribe sange, venner og arrangementer, der sidder lige i øjet.

Den ægte vare, så det vil noget!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA