Michael Falch: Fodspor I Havet

Michael Falch
Fodspor I Havet

Michael Falch: Fodspor I Havet

GAFFA

CD / Gateway Music
Udgivelse D. 18.01.2010
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

For 30 år siden udgav Malurt deres debutalbum Kold Krig. Det var en bemærkelsesværdig energiudladning fra sangeren Michael Falch, der musikalsk har været en del rundt omkring siden da. Men ensomheden og ikke mindst forherligelsen af enspænderen har været en fast følgesvend gennem hele hans brogede karriere.

Efter noget af et comeback til rockscenen med Falder Du Nu? og Sang Til Undren har Michael Falch atter måtte opsøge ensomheden. Fodspor I Havet er blevet til i et lille fiskerhus på Fyn, hvor sangskriveren er startet forfra. Igen igen.

Resultatet er en antirockplade, hvor det er en skurrende poesi og et lettere skramlet musikalsk udtryk, som sætter fodsporene. Det er samtidig en tilbagevenden til den mere patosfyldte Michael Falch, og her holder isen ikke altid. Til gengæld er der generelt en lys stemning over sangene, og i sidste ende forlades ensomheden. Musikalsk er Fodspor I Havet solidt håndværk og sikkert produceret af Lars Skjærbæk, men Michael Falch går i en lang bue uden om det krasse og pinefulde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA