x
Harrys Gym: Vindicat, Eurosonic Festival, Groningen

Harrys Gym, Vindicat, Eurosonic Festival, Groningen

Harrys Gym: Vindicat, Eurosonic Festival, Groningen

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Den norske scene, som via deres Music Export Norway også er begyndt at lave fremstød i New York til CMJ og til Ja Ja Ja Music i London, er også særdeles synlig på Eurosonic. Specielt støjrock-garden er trukket frem i forgrunden med navne som The Megaphonic Thrift, I Was A King, The Low Frequency In Stereo, Sereena Maneesh (som udgiver nyt album og spiller på Roskilde Festival 2010) samt Harrys Gym, som er IWAK-guitaristen Anne-Lise Frøkedals projekt. De norske støjrockbands er i øvrigt vævet godt og grundigt sammen, både hvad angår medlemmer og pladeselskaber.

Harrys Gym udgav deres debut "Harrys Gym" i Norge for halvandet år siden, og den plade var også grundlaget for det meste af bandets koncert på Vindicat sent torsdag aften i Groningen.

Anne-Lise Frøkedal har kontrollen på scenen, som sangskriver og som guitarist, og hun flirter med flere forskellige inspirationer; mekaniske krauteffekter, en americanasound, larmende guitarflader og en stærk nordisk vokalklang, som en porøs, fin Bjórk-stemme. Særligt i koncertens første tre numre, "Top Of The Hill" og to nye numre, "The Visitor" og "Toothpaste", var det imidlertid instrumenternes rasen (iscenesat af Ole Myrvold og Erlend Ringseth med samples og effekter på deres synthesizers), der var i fokus.

Det tunge, maskuline start blev hurtigt opvejet af den høje sygnende vokal på "Feathers", mens aftenens bedste nummer "Sarah83" formåede at kombinere den opløftende styrke med et følsom feminint touch.

Derefter gik det imidlertid lidt så som så hjem i havn for Harrys Gym. For efter en god start fladede koncerten ud, indtil et sidste højdepunkt i "Brother", som viser mere poppede og lysere kvaliteter hos kvartetten. Koncertens to sidste numre "Turn Away" og "Attic" blev desværre leveret lidt halvhjertet, taget i betragtning hvor stærkt de første 15 minutter af koncerten var. Harrys Gym er et godt alternativ på den norske støjscene, og i modsætning til kollegerne så har Harrys Gym ikke klare genreforbilleder at skulle leve op til; og det åbner op for andre krav til originalitet. Det er ikke musikernes tekniske kvaliteter, der sætter grænsen her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA