x
N'Dambi: Pink Elephant

N'Dambi
Pink Elephant

N'Dambi: Pink Elephant

GAFFA

Album / Stax Records
Udgivelse D. 18.01.2010
Anmeldt af
Sohail Hassan

Sangerinden med det mystiske kunstnernavn N'Dambi fra Dallas har sunget kor for ingen mindre end Erykah Badu siden starten, og med al respekt for Erykah burde N'Dambi forlængst have fået helt sin egen solo-karriere at dømme ud fra sangtalentet. Det er soul i topklasse. Det er da også N'Dambis tredje studie-album, men det første som når bredt ud og også hendes debut på det legendariske Stax Records. Det siger ikke så lidt om hendes format. Pink Elephant oser simpelthen af lækker tilbagelænet sort soul på samtlige numre. N'Dambis musikunivers er ikke så eksperimenterende som Badus. Ligesom hendes stemme er det mere klassisk soul, men hun har dog provokerende kant nok som f.eks. på det fantastiske Can't Hardly Wait. Det er oplagt at kalde N'Dambi for retro, men alt andet end en imitator. Hun er den ægte vare, og det er snarere original nutidig neo-soul, for at bruge et slidt begreb. Albummet er produceret af legendariske Leon F. Sylvers III.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA