x
The Magnetic Fields: Realism

The Magnetic Fields
Realism

The Magnetic Fields: Realism

GAFFA

Album / Nonesuch / Warner
Udgivelse D. 27.01.2010
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er efterhånden 10 siden, at sangskriveren og excentrikeren Stephin Merritt brillerede med det store triple-opus 69 Love Songs under bandnavnet The Magnetic Fields. Albummet var et perfekt sammenhængende værk, hvor både musik og tekster gik op i en kompositorisk højere enhed. Siden er der løbet en del vand i åen, men bare ikke i den rigtige retning. Tekstmæssigt og især musikalsk mistede Merritt fokus, hvilket kulminerede på den retningsløse støjpastiche Distortion. Derfor er Realism en hel lettelse, der understreger, at Stephin Merritt stadig evner sangskrivningens svære kunst. Som på de to forgængere har synthesizeren fået et rødt kort. Merritt og co. har anrettet en sprudlende blanding af kammer- og kompositionsmusik, hvor brugen af ukulele, banjo, legetøjspiano og cembalo nærmest får taget til at lette. The Magnetic Fields viser på Realism atter formatet med en samling portrætter af kærlighedens svingende vilkår og voksenlivets svære balancegang, der er perfekt afstemt med musikken.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA