
Jason Boesel
Hustler's Son
Jason Boesel: Hustler's Son
GAFFA
Album / Import
Udgivelse D. 18.01.2010
Anmeldt af
Mikkel Elbech
Der er noget smukt over en sangskriver, der inderligt er blevet opfordret af sine venner og kolleger til at indspille og udgive et album. Det er tilfældet med Jason Boesel, der bedst er kendt som trommeslager i Jenny Lewis' band, Rilo Kiley. Han er ligeledes medlem af The Mystic Valley Band, Conor Obersts backingband på foreløbigt to plader. På sidste års Outer South stod Boesel på Obersts opfordring for to af albummets stærkeste numre, Difference Is Time og Eagle On A Pole, og nu er han så aktuel med sin solodebut. Der er et let naivt skær over albummet, og snarere end at synge med pågående selvsikkerhed, lyder Boesel snarere som én, der lidt forsigtigt forsøger at gøre sit bedste. Ideelle steder at starte for nye lyttere er de formidable Hand Of God, Miracles og I Got The Reason #1 (#2 finder man på Outer South). Måske skyldes den femte af de her givne stjerner den positive kontekst, albummet er blevet skabt i, men når de gode energier mærkbart strømmer ud af højttalerne, synes det også kun rimeligt at belønne dem.
--
Se i øvrigt den imponerende liste af gæsteoptrædende i boksen til højre.