x
Henry Rollins: DRs koncerthus, København

Henry Rollins, DRs koncerthus, København

Henry Rollins: DRs koncerthus, København

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Henry Rollins: Punk-rock-ikon, sanger, forfatter, skuespiller, radiovært, spoken word-artist med mere. Manden behøver dårligt en introduktion. Mens jeg skriver dette, bliver Henry Rollins slået ihjel af Dolph Lundgren i Johnny Mnemonic på en dansk tv-station. Meget kan man sige om mandens evner, men det er svært at holde ham nede. Rollins er et fænomen - en mand, som rejser rundt og tager penge for at snakke som et vandfald om stort set hvad som helst. Folk, som har lyttet til hans spoken word- optrædender, ved for eksempel, at Rollins kan finde på at onanere i håndvasken, og hans sæd er svært at få skyllet ud. Dens slags anekdoter sætter morgenmaden lidt i perspektiv.

Hård tolerance

Rollins kom på scenen lidt over 21, og stillede sig vanen tro straks i sin stive positur, som han holdt 98 procent af den resterende tid. Det første tema var ytringsfrihed. Rollins forklarede, hvordan han principielt står bag retten til at sige hvad som helst - også selvom det drejer sig om noget forbandet vås slynget ud på nationalt tv - men at vi samtidig kunne blive bedre til at tænke os om, før vi plaprer af sted. Rollins langede ud efter ordblinde fascistoide internet-bloggere, som gemmer sig bag et alias og sviner folk hæder og ære fra. Kurt Westergaards Muhammedtegning fik også nogle ord med på vejen, hvor Rollins lod os vide, at selvom vi er hippie-happy i lykkenationen Danmark, behøver vi ikke nødvendigvis fravælge den gode smag. I denne forbindelse diskede Rollins op med en usædvanlig mængde statistisk info om Danmark, så det var lige til at blive forlegen over - især når man tænker på, hvordan andre musikere fra scenekanten i Vega kan finde på at sige, hvor glade de er for at være tilbage i Sverige...

Fra dette punkt førte Rollins os på en rundrejse i sit liv, fra barndommen op til '79, og fast forward til nutiden. Vi kom forbi hans oplevelser i drengeskolen, og med bandet Bad Brains og deres udiagnostiserede forsanger. Rollins fortalte om sine oplevelser omkring Barack Obamas valgsejr, besværligheder med at skrive en tale for nogle college-studerende, og historier om forskellige tv-optrædender, hvilket med Rollins' egne ord "langt om længe har lært mig at spille skuespil". Rollins' spidse bemærkninger sendte det ene latterudbrud efter det andet igennem publikum, uden at komikken blev altoverskyggende. Der er altid en selvironi i Rollins' spoken word-optræden, hvor han pludselig sender publikum et skælmsk smil og verbalt sætter sig selv på plads.

Men nu til noget mere alvorligt

Hvor Rollins i sine yngre dage læste poesi og dagbogsindlæg op på scenen, har han i dag en langt mere politisk indgangsvinkel, som han kombinerer med sit talent for storytelling. Der er konstant flettet politiske kommentarer ind i materialet, hvor Rollins gerne gør grin med oppositionen, eksempelvis Sarah Palin og John McCain. De fleste, som har set mere end fem minutters standup i løbet af de sidste otte år har rimeligvis hørt alle de bedste jokes om Bush i forvejen. Men vi griner da gerne en gang til. Og så er det da også meget sejt at se, hvordan Rollins viste sin strittende langefinger up front til det burmesiske militærdiktaturs overhoved Than Shwe.

I sidste tredjedel tog Rollins os med fra Saudi Arabien til Sri Lanka, og fra Indien til Kina, med mellemlandinger hist og her. Tonen var decideret politisk og samfundskritisk. Rollins betragtninger og anekdoter er i bedste fald tankevækkende, og i værste fald til at overhøre. Okay - der sneg sig også et gab og et fraværende blik ind hos publikum omkring mig, men på dette tidspunkt havde Henry underholdt i to stive timer, med en ordstrøm på omkring et ord i sekundet - og manden stoppede hverken for vådt eller tørt. Rollins satte spræl på sin optræden ved at imitere folks stemmer - fra Bush til William Shatner til sin sekretær Heidi, og holdt sig heller ikke tilbage for pludselig at råbe et eller andet ind i mikrofonen, så den ene højttaler fik en midlertidig blodprop. De mindre fængende anekdoter mindede til tider om en politisk korrekt middagsforelæsning på en af landets højskoler, bare uden powerpoint. Flere publikum kommenterede efter showet, at Rollins havde ændret sig, og at han plejede at være sjovere. Han er stadig underholdede, men det er vist for alvor gået op for den grå løve, at de store multinationale virksomheder holder verdens fattige i et jerngreb, og at vores politikere ikke altid har den magt, som befolkningen tillægger dem. Nu hvor han har fået øje på det, kan han ikke lade være med nævne det.

Vellykket afslutning

Det lykkedes Rollins at holde de interesserede og/eller høflige smil kørende indtil den sidste halve time, hvor han igen diskede op med lattervækkende historier om at sprede ulovlige mp3'er ud over Iran og Sri Lanka til "musikberøvede unge mennesker". Sprog-entutiasten Rollins fik leveret en sidste anekdote om en mand et sted i Asien, som ikke sagde "How are you?" men "what's your life?"

Rollins er bundsolid og kan altid få smil og latter frem hos publikum, men de politiske synspunkter havde denne aften skubbet de sjove historier ud på et sidespor - hvilket gjorde de cirka 11 kvarter til en noget tung omgang. Rollins var muligvis klar over dette, for hans afslutningsord var "Tak fordi I udholdt mig".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA