x
Fear Factory: Mechanize

Fear Factory
Mechanize

Fear Factory: Mechanize

GAFFA

Album / AFM Records
Udgivelse D. 09.02.2010
Anmeldt af
Keld Rud

For dem, der synes, at det amerikanske metalband Fear Factory er ved at udvikle sig til lidt af en sæbeopera, er Mechanize en god nyhed. De to albums, de resterende medlemmer udgav oven på guitarist Dino Cazares afskedigelse, var ikke videre inspirerede. Nu har Cazares og forsanger Burton C.Bell klinket skårene, mens resten af bandet er ude i kulden. Heldigvis er de velkomponerede numre med stærke vokalarrangementer inde i varmen, og Mechanize giver Obsolete og Digimortal kamp til stregen og bejler overbevisende om placeringen som bandets næstbedste album. Det bedste er fortsat mesterværket Demanufacture. Sine steder er det tydeligt, at Dino Cazares har taget sine "Fear Factory på speed idéer" fra Divine Heresy med. Det betyder dog ikke det store, når idéerne er veloplagte og kombineres med en velsyngende Burton C. Bell, der leverer sin karrieres mest imponerende præstation. Uden så meget som et svagt splitsekund er Mechanize industriel cyberthrash af højeste kaliber.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA