x
Giana Factory: Garage, by:Larm, Oslo

Giana Factory, Garage, by:Larm, Oslo

Giana Factory: Garage, by:Larm, Oslo

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Pigegruppen Giana Factory forstår sig særligt på at tænke ud af boksen. Det er en herlig fornemmelse ikke rigtigt at kunne finde ud af, hvad der foregår, hvad man skal forvente sig, når den københavnske trio går på scenen. Jeg elsker uhyggen, det sådan lidt spooky indianertema og forsanger Loui Foos mekaniske bevægelser; det konsekvente og selvgjorte tema, men samtidig må man konstatere, at Giana Factory ikke helt har ramt plet med konceptet endnu - og heller ikke gjorde det på deres anden by:Larm-koncert i år.

Giana Factory, som udgav debut-ep'en "Bloody Game" i efteråret, har netop udskudt deres fuldlængde-album til september 2010 - en i koncertens perspektiv fornuftig udskydelse, som primært skyldes bandets turnéaktivitet efter en månedslang supportturné for The Asteroids Galaxy Tour før jul. Desuden har Loui Foo og Lisbetz Fritze en del erfaring som en del af The Raveonettes og Sune Wagner Solos liveband. Veto-bassist Jens Skov vikarierede i øvrigt for en sygdomsramt Sofie Johanne.

Trioen spillede egentligt cool nok, særligt Lisbeth Fritzes præcise guitarlyd, som er helt central for den måde, Giana Factory slutter det stemningsfulde univers, men i lange momenter virkede den elektroniske minimalisme som luftslag i en boksekamp. I de stille numre var der for lidt gennemslagskraft, og flere af numrene virker lige så godt derhjemme som i liveformatet. Selv dejlige hits som "Trippin'" og "Bloody Game", som har noget af den samme fornemmelse som the xx-numrene, blev leveret med sådan lidt flade outroer, og ofte virker de medbragte backtracks alt for trommemaskine-tomme (hvad kunne man ikke gøre med et lille liveband som støtte og en rigtig trommeslager for eksempel?). Giana Factory startede ganske enkelt for svagt og brød aldrig rigtigt det lille setups begrænsninger.

Og når det sådan ikke rigtigt hænger sammen, så falder de mundrette, men fjollede tekster også lidt igennem. Det er svært ikke at tænke, at Giana Factory med det studiemateriale ikke er bedre end det her live?

Lydforholdene var til gengæld optimale for stemningsbillederne. De skæve korarrangementer passer fint til de lange instrumentale passager, og trods manglerne spiller Giana Factory med enorm bund i lyden. Lyspunkter var der da nogle af, men de opstod mest ud af hypnotiserende, instrumentale mellemspil, hvor Fritzes guitar for alvor fik plads. Det er ekstremt billedskabende passager, ofte med sådan lidt uhyggelige undertoner, der virker som små soundtracks for sig selv.

Én ting er, at man ikke helt ved, hvad man kan forvente sig af variationer musikalsk og performativt; en anden er ikke at leve op til dem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA