x
Dalton: Horsens Ny Teater (turnéstart)

Dalton, Horsens Ny Teater (turnéstart)

Dalton: Horsens Ny Teater (turnéstart)

Anmeldt af Anders Hjortskov | GAFFA

Publikum skulle vente over sytten år, før de igen skulle se Allan Olsen, Lars Lilholt og Johnny Madsen tilbage som en samlet trio i Dalton. Sidste år udkom den længe ventede toer fra de tre enere, der indtil videre kan glæde sig over et pladesalg, der overstiger dobbelt platin-status og en helt udsolgt turné, der blev taget hul på denne aften.  

Horsens Ny Teater havde sat en flot kulisse om den garvede trios returnering til scenen som gruppe (ud over en kort optræden til DR's Juleshow), og også det velkendte hold bag de tre sangskrivere i form af blandt andre trommeslageren Henrik From og guitarguruen Knud Møller fortalte publikum, at det var de erfarne herrers aften. Scenen var dermed sat til en ordentlig omgang jysk og blueset folkrock, og forventningerne var høje fra start.

Dalton rider igen

Man kunne med rette frygte, at vildskaben ligesom de tre egoer i front skulle have problemer med at indfinde sig i baggrunden, men umiddelbart virker kombinationen af den surrealistiske Madsen, den følsomme Lilholt og den knastørre Olsen som et perfekt match. Til tonerne af kendingsmelodien "Dalton" traskede de tre trubadurer ind på scenen og begyndte det første sæt med godt humør og veloplagte guitargreb.

Allan Olsens efterfølgende kommentar om, at "Mao var død, Stalin var død og Johnny har det sgu' heller ikke så godt" gav de første af mange grin blandt publikummet, der ligesom de gamle rødder på scenen generelt havde en smule sølvstænk i toppen. Så det var nu eller aldrig, hvis Dalton skulle forenes, mente Olsen, og foreningen på scenen viste sig også hurtigt at have sin berettigelse.

Synergien imellem de tre sangskrivere blev især fundet på nye numre som "Café Den Sidste Chance" og "Sæt Sejl", der også viste bandets fortræffeligheder, men det var nu stadig de gamle slagere som "Under Rimelige Grænser" og "Selskabsmadonna" fra det, som Olsen kaldte "etteren", der fungerede bedst.

På kanten af Niels Hausgaard

Selvom Dalton viser sig som en flok udmærkede historiefortællere i deres sange, er det de velkendte anekdoter og jokes imellem sangene, som de tre ofte scorer ekstra point på. Det har dog den ulempe, at de alle tre gerne vil fortælle, og pauserne derfor går hen og bliver forholdsvis lange.

For det meste er det Lars Lilholt, der fortæller, og de to andre, der kommenterer på de tvivlsomme fakta, imens der bliver indtaget smøger og bajere i et væk. Det er ofte rigtigt underholdende at høre om Allan Olsen og Johnny Madsens forfejlede kanotur eller om regningen på en lusket bar i Berlin, hvor Madsen har bestilt champagne til de søde piger. Publikum tager under alle omstændigheder imod det med kyshånd, og trioen på scenen hopper elegant videre til næste ridt.

Op på hesten igen

Der var dog en smule rust, der skulle bankes af de tre sangere, der klokkede lidt rundt i sangstrukturerne og helt glemte Lars Lilholts vers i en enkelt sang. Allan Olsen i midten fortalte herefter publikum, at de havde valgt at starte deres turné i Horsens, for her kunne de godt tage et par "Fuck-ups". Johnny Madsens stemme var den, der led mest, når der skulle synges højere end normalt, og den gamle rockjyde så til tider meget anstrengt ud. Den rustne stemme betød ikke så meget på Madsens egne bidrag til Daltons repertoire, men han måtte ofte træde tilbage fra mikrofonen, når der skulle synges til.

De mange guitarer blev også i perioder for meget i lydbilledet. Fire guitarer af forskellig afstøbning kommer hurtigt til at lægge sig i den samme rille og gøre lyden mudret. Så var det bedre, når multiinstrumentalisten Lilholt fandt en violin, en banjo eller mundharpen, der godt kunne udnyttes mere, frem.

Men der var langt mere at glæde sig over denne aften, end der var at sætte fingeren på. Dalton afsluttede sikkert anden afdeling af koncerten med de gamle numre "Kurfürstendamm" og "Hollywood", der bød på fællesang blandt publikum. Derefter blev de to covernumre "Hvis Du Rejser Mod Nord" og Traveling Wilburys-nummeret "In The Middle Of The Road", der minder os om, at Dalton-gutterne i mange år har fortolket især Bob Dylan.

Ekstranumrene markerede afslutningen på en turnéstart, der på alle måder var bestået, og beviste, at de tre gnavne gamle sangskrivere endnu kan skabe noget specielt i fælles front. Det er dog stadig de gamle Dalton-numre, der fungerer bedst imellem sangerne og som samtidig rykker mest i publikummet, der også kunne glæde sig over, at de storsmilende historiefortællere igen virker oplagte sammen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA