x
Octopus Project : Mohawk, SXSW, Austin, Texas

Octopus Project , Mohawk, SXSW, Austin, Texas

Octopus Project : Mohawk, SXSW, Austin, Texas

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

South By Southwest-festivalen i Austin, Texas er i fuld gang. Film-delen og Interaktiv-delen er startet, mens musik-delen af festivalen, der er en branchefestival med over 2000 spillende bands, først officielt starter på onsdag.

Men alligevel har nogle bands tyvstartet, for flaget skal vises mens branchen er i byen. Ofte spiller et band op til tre gange på forskellige spillesteder, så festivalledere, koncerthusrepræsentanter og pladeselskabsfolk får muligheden for at se bandet holde niveauet flere gange.

Søndag aften gik Octopus Project på scenen til den uofficielle fest på Mohawk-baren i den beskidte ende af downtownområdet i Austin. Her lægger gaden Red River asfalt til punkbaren Beerland og gothstedet Elysium og altså lidt længere nede til Mohawk, som er en af Austins bedste indierock-spillesteder.

Løs lilletromme og forvrænget guitar
Først på scenen var Woven Bones, der med deres tunge gennemtrængende bas, løse lilletromme og en voldsomt forvrænget guitar lyder som en krydsning mellem Raveonettes og The Black Angels. Trommeslageren bagerst havde kun sin lilletromme og stortromme at tæske på og gjorde et vældigt arbejde stående op og hamrende på de to eneste muligheder. Musikken var dundrende og dragende, men det var aldrig, så man flød helt væk i et mørkeunivers, som når The Black Angels inviterer indenfor.

Med kun tre mennesker på scenen og et minimalt trommesæt var det noget anderledes at se Octopus Project rigge op: Tre mennesker til fuldt trommesæt, bas og guitar og så frontfigur Yvonne Lambart med sin tre keyboards, et minikeyboard, to glødende Macs og i midten af det hele: en theremin.

Jeg var selv lidt paf, da jeg så thereminen, der ligner et strygebræt med en stor antenne. Men som min sidemand kunne forklare, er det et elektronisk musikinstrument opfundet af en gammel russer og det instrument, der har lagt uhyggelyd til tons af gamle sci-fi- og horror b-film.

For Octopus Project var thereminen kerneinstrumentet i deres electroindirock, der blæste derudaf, instrumentalt hele vejen igennem. Især deres "Music Is Happiness" fik folk til at starte et inferno af et dansegulv ved Mohawks udendørsscene. Bandet var selv med til at sørge for den eksplosive stemning; trommeslager, bassist og guitarist hoppede og headbangede til det eletroniske lydhav. I midten stod Yvonne Lambert med hendes ikoniske, sorte, bølget-ud-til-siderne playmobilhår og dirigerede lyde ud til publikum med theremin og keyboards.

Over bagtæppet til scenen kørte konstant filmklip, der mest af alt lignede en simpel udgave af en Monthy Python-tegnefilm blandet med Beatles' psykedeliske Yellow Submarine-video. Og alligevel ikke. Alligevel var filmklippene et helt tredje sted for sig selv med spidsfindige tegnefilmsdyr og finurlige scener. Fantastisk som baggrund til den insisterende og hårdtpumpede instrumentalmusik. Octopus Project leverede varen med fuldt sceneshow og gjorde Mohawk-aftenen til en meget lækker koncertoplevelse.

Brændende theremin-battle
Aftenen var dog ikke slut. Sidste band på scenen var en genopståen af Man or Astroman?, surfrock fra Alabama, som spillede live for første gang igen i ti år. Der var sparet op i energi, og deres bombastiske sceneshow med spaceman-udstyr, glashalvkuglelasershow og kabler i skrigende farver satte endnu mere gang i Mohawk-gæsterne. Så meget, at trommeslager Birdstuff a.k.a. Brian Teasley var nødt til at dysse dem ned, fordi det så ud, som om flere stagedivere ikke var kommet op igen efter deres svømmetur på menneskehænder.

Midt i al turbulensen havde Man or Astroman? også en theremin, og det endte selvfølgelig i en theremin-battle mellem Astroman-forsanger Coco the Electronic Monkey Wizard a.k.a. Robert DelBueno og Octopus Projects Yvonne Lambert, der endnu engang kom op på scenen. Coco the Electronic Monkey Wizard vandt, for til alles begejstring endte han med at sætte ild til sin theremin, og det satte højdepunktet for hele aftenen.

Men grundstemningen var lagt af Octopus Project, og det var dem, der fik publikum op i gear, så de rockede, dansede og gyngede til Octopus Projects fantastiske eksperimentallyde i et stort sceneshow. Jeg er allerede på jagt efter deres næste koncert her til Austins South By Southwest Festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA