Hanne Boel: I Think It’s Going To Rain

Hanne Boel
I Think It’s Going To Rain

Hanne Boel: I Think It’s Going To Rain

GAFFA

CD / Stunt Records
Udgivelse D. 23.03.2010
Anmeldt af
Ivan Rod

Det er som sangerinde i funkgruppen Blast og som sangerinde på hele 14 soul/funk/popalbum i eget navn, vi især kender hende. Men i '87 udgav hun faktisk en vokaljazzplade med Jørgen Emborg, Mads Vinding og Alex Riel som sidemen. Dén har siden i al stilfærdighed solgt nok til at opnå guldpladestatus. Nu, 23 år efter, er hun her igen med en vokaljazzplade. Og denne gang en vokaljazzplade, der har potentialet til at opnå guldpladestatus meget, meget hurtigt. Med sig har Hanne Boel denne gang Danmarks pt. bedste pianist, Carsten Dahl, og en strygertrio bestående af Tobias Durholm, Tue Lautrup og Johan Krarup - de tre strygere spiller nogle fornemt tilbageholdte arrangementer af Butch Lacy. Men det er vokalen og klaveret, der står i centrum. Og dét vel at mærke på en række helt enkle, smukke og stilfærdige kompositioner – ballader som Mad World af Roland Orzabal, Into My Arms af Nick Cave og Years May Go By af Rickie Lee Jones. Hanne Boel og Carsten Dahl fremstår som ét organisk hele – med eller uden blæsere – på disse iørefaldende numre, som reelt fortolkes på ny af den rutinerede sangerinde og hendes sidemen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA