x

Forgotten Fields On Fire
Demo

Forgotten Fields On Fire: Demo

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/forgottenfieldsonfire
Udgivelse D. 03.04.2010
Anmeldt af
Hansen

Det er for nemt at smide britpop-kortet efter denne duo. Det ville også være uretfærdigt, men for ti år siden ville det have været sandt. Al inspiration ligger i det britiske felt, lige fra den Beatles-agtige sangskrivning over den melodibærende guitarklimren og ikke mindst den nasale og venlige Manchester-vrængen. Det er troværdigt og virkelig charmerende, med al sin drengethed og uskyldige tilgang til en tradition, der aldrig bliver helt utidssvarende. De tre sange går i fin forlængelse af hinanden, har en homogen lyd og holder en høj standard, som jeg har en fornemmelse af, de kan holde. Der er ingen store armbevægelser, overraskende hooks, gjaldende attitude eller andet til virkelig at synliggøre dem. Og det kan godt være svært at bryde igennem opmærksomhedsmuren med enkle, gode sange. Det er svært at sige, hvad de skal gøre for at skille sig ud og give den gode grund til at vælge dem, frem for et af de mange gamle bands, der gør cirka det samme.

 




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA