x
Brad Mehldau: Horsens Ny Teater

Brad Mehldau, Horsens Ny Teater

Brad Mehldau: Horsens Ny Teater

Anmeldt af Hanne Arentsen | GAFFA

Da Brad Mehldau ikke tillod fotografering under koncerten, bringer vi et arkivfoto

I Horsens bys seneste forsøg på at markere sig på det musikalske Danmarkskort, er turen kommet til jazzen. Alene det, at det er lykkes for Horsens Ny Teater at booke Brad Mehldau - en af moderne jazz' mest karakteristiske og banebrydende pianister - viser, at de mener det. Aftenens koncert viste, at de også kan.

Der er gennem tiderne blevet sagt mangt og meget om provinsens evne til at fungere som musikalsk metropol set i forhold til hovedstaden, og det skal der ikke rodes mere op i her. Blot kan man konstatere, at Horsens Ny Teater tør bryde med det konventionelle og lade jazztalenter fra den lokale musikskole spille opvarmning i teatrets foyer. Endda med succes. Den var ikke gået i hovedstaden!

En ikke helt almindelig mand
Efter en kort introduktion fra teaterdirektør Kim Bisgaard gik Brad Mehldau på scenen. Iklædt brunt og med ydmyg attitude lignede han mere en helt almindelig mand med et helt almindeligt liv end den pianist i verdensklasse, han er. Kun knap 40 år gammel, og allerede med solid succes både som solist og med sin trio Brad Mehldau trio, der også tæller Larry Grenadier og Jeff Ballard. Senest har han 16. marts 2010 udgivet albummet "Highway Rider", hvor han for anden gang arbejder sammen med produceren Jon Brion (Aimee Mann, Rufus Wainwright, Kanye West m.fl.).

Med en nærmest stålsat koncentration spillede han sig gennem en knap to timer lang intens og bevægende koncertoplevelse. To timer, hvor tiden syntes at gå i stå omkring en mand og et Steinway-flygel. Der blev ikke vekslet et ord, men ord var overflødige, og ville blot give ridser i den nærmest andægtige stemning, som fyldte salen. Hovedpersonen selv takkede ydmygt og oprigtigt publikum mellem hvert nummer, men mens han spillede, syntes han i så dyb koncentration, at man ikke var sikker på, han ænsede andet end tangenterne.

Grunge – nu på klaver
Undervejs spillede han publikum gennem bl.a. en række af de fortolkninger, som han er kendt for, og som på fornemmeste vis bygger bro mellem populærmusikken og jazzen. Mange kunstnere, både inden for jazzens verden (The Bad Plus og Jazz Kamikaze) og andre musikalske genrer (Tori Amos, Paul Anka m.fl.) har således gjort forsøg på at tilføje noget nyt til Nirvanas nyklassiker "Smells Like Teen Spirit". Brad Mehldaus version blev ikke bare endnu en i rækken, men hævede sig over dem alle. Med sin fabelagtige evne til at improvisere over melodien, tage en kalkuleret afstikker henover tangenterne, vende kortvarigt tilbage til det velkendte, gå på ny opdagelsesrejse og afrunde i genkendeligheden, formåede han at transformere originalens simple og voldsomme kraftudtryk til en smuk og kompleks komposition med et karakteristisk Mehldausk præg.

Også den smukke "My Favorite Things" fra musicalen "Sound Of Music" blev fortolket i en smuk og nærmest fortvivlende version i mol, stærkt rammet ind af Mehldaus karakteristiske klaverspil, hvor hænderne hver især spiller sin melodi, som fletter sig ud og ind mellem hinanden. Mehldau nåede også at præsentere den mere traditionelle jazzstil i Bobby Timmons "This Here". Koncerten blev afsluttet med to numre af Nick Drake: "Things Behind The Sun" og, som sidste nummer, ikke overraskende "Riverman", som ikke er hørt smukkere, hverken live eller på cd, siden "The Art Of The Trio Vol. V – Progressions".

En kunstner i udvikling
Repertoiret spændte således vidt. Fra traditionel jazz over musicalsange til grungeklassikere. Men som altid med den særlige Mehldau-krølle, der viser, at han kan andet end coverversioner af andres numre. Det er umuligt at se, hvor Mehldau ender, og de andre begynder.

Mehldau har gæstet Danmark mange gange, både som solist og med Brad Mehldau Trio. Og det er tydeligt, at han konstant udvikler sig som kunstner. Hans tidligere koncerter i Danmark som solist har været præget af meget kraftfulde og bombastiske improvisationer, mens aftenens koncert viste et mere melodiøst, fintfølende og emotionelt spil.

En fremragende koncert – der er udløst 5 funklende stjerner herfra!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA