x
Craig David: Signed Sealed Delievered

Craig David
Signed Sealed Delievered

Craig David: Signed Sealed Delievered

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 29.03.2010
Anmeldt af
Sohail Hassan

Man har næsten lyst til at anmelde Craig Davids femte studiealbum som en dommer på X-faktor eller American Idol. David giver os et helt album med renderinger af de bedste Motown-klassikere, ligesom mange af de største navne har gjort det før ham. Den imponerende soul-fyldte vokal er stadig helt intakt efter de ti år, der er gået, siden vi hørte den for første gang på garage-hittet Re-rewind. David kan stadig med lethed banke ethvert tv-shows-talent, men det er jo bare cover-versioner. Der er ikke mange informationer at hente om producerne eller musikerne, som står bag lyden på albummet, men der er tale om nogle yderst smagfulde og vellydende opdateringer af de gamle klassikere. Det eneste nye er dance-tracket One More Lie baseret på en sample fra Four Tops Standing In The Shadows Of Love, det glimrende All Alone Tonight, som også er baseret på en gammel Motown-sample og det originale track This Could Be Love, som ikke er noget særligt. Når Craig til gengæld synger en hyldest til de gamle inspirationskilder, gør han det rigtigt flot. 28-årige Craig Davids gen-fortolkninger er, ikke mindst pga. den flotte lyd på produktionerne, rigtigt gode. Han er ingen Marvin Gaye eller Stevie Wonder, men den opdaterede lyd kunne godt gøre, at man fik lyst tll at fyre Craig David-versionen af næste gang, bare for at peppe festen op. 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA