x
Flying Lotus: Cosmogramma

Flying Lotus
Cosmogramma

Flying Lotus: Cosmogramma

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 04.05.2010
Anmeldt af
Jesper Buhl

FlyLos solbeskinnede og wonky hiphop-rytmik og computerspils-æstetik har fået følgeskab af storladne filmiske strygere, jazzede improvisationer og overjordisk smukke harpe-sekvenser (Ja, hans tante Alice Coltranes harpe er stadig ikke blevet glemt). Cosmogramma er en friere, vildere, mere vovet og ekvilibristisk plade, end han hidtil har begået (og det siger ikke så lidt), som nok vil skuffe nogle af flyverens mere hiphop-orienterede fans - selv om der stadig er masser af beats på Cosmogramma. Tjek for eksempel det lækkert fremadlænede beat på Zodiac Shit. Ellers må Thom Yorke-samarbejdsnummeret ...And The World Laughs With You fremhæves for sin dejlige, støvede lyd og knudrede tristesse, mens den dragende helvedesbas på det fremragende Dance Of The Pseudo Nymph viser, at FlyLo stadig mestrer den dybe ende af spektret. I virkeligheden skal Cosmogramma nok opleves som en helhed, for sjældent er en sådan musikalsk sammenhængskraft blevet kombineret med så eventyrlystne kompositioner på et album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA