x
Black Francis: Nonstoperotik

Black Francis
Nonstoperotik

Black Francis: Nonstoperotik

GAFFA

Album / Bonnier Amigo Music
Udgivelse D. 08.04.2010
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Navnet Pixies vil for evigt hvile som en tung forbandelse over Black Francis. For altid vil han blive målt på at have lavet de to bedste alternative rockalbum i firserne med sit band. Derfor var idéen med at tilsidesætte sit alter ego Frank Black og genbruge kunstnernavnet fra velmagtsdagene ikke så dårlig en idé. Det gav åbenbart Black Francis så meget gejst på Bluefinger fra 2007, at han kunne søsætte et nogenlunde hæderligt album for første gang i lange tider. Efter en lille udflugt med konen på det tvivlsomme Grand Duchy-projekt er Francis' viv hensat til kun at pryde coveret denne gang. Den opadgående formkurve støder på grund på Nonstoperotik, selv om det på den riffhuggende åbner Lake Of Sin føles som om, Black Francis brænder for det, han laver. På de to nedtonede O My Tidy Sum og Rabbits får Francis vist, at han stadig kan kreere en hæderlig ballade, også selv om den ikke er langtidsholdbar. De tempofyldte Wheels, Dead Man's Curve og Six Legged Man bringer delvist de gode minder om Pixies tilbage. Men Nonstoperotik er ikke ophidsende nok i længden. Gejsten daler, og fokus ender i slap tilstand. Giv os hellere det forbandede Pixies-album, vi alle venter på.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA