x
Atoms For Peace: Citi Wang Theatre, Boston

Atoms For Peace, Citi Wang Theatre, Boston

Atoms For Peace: Citi Wang Theatre, Boston

Anmeldt af Lars Rønn Olsen | GAFFA

En gammel skrøne siger, at forventningens glæde ofte overgår virkeligheden. Aldrig er en skrøne blevet gjort mere til skamme, end af Thom Yorke og co., på hvad der må være en af dette års mest ventede turnéer. Atoms For Peace var en musikalsk institution, allerede inden de havde spillet en eneste tone, og deres status var bestemt ikke formindsket på aftenen for deres blot syvende koncert nogensinde.

Thom Yorkes entre på scenen, og de indledende toner fra "The Eraser", udløste regulær katarsis blandt publikum. Dette første nummer var, som det meste af sættet, forankret i den dybe ende af spektret, styret af Beck-trommeslager Joey Waronker og percussionist Mauro Refosco, og cementeret af basguitaren i Fleas yderst kyndige hænder, samt Radiohead-producer Nigel Godrich på synth.

Først halvdel af koncerten var bygget op omkring numrene fra "The Eraser", og sættet var mesterligt administreret til at imødekomme både det dynamiske og det mere afdæmpede materiale. Efter de pinende smukke numre "Analyse" og "Black Swan markerede "Atoms For Peace" den definitive dynamiske overgang. Den langsomme opbygning af intensitet sikrede, at bandet aldrig tabte momentum, og under de sidste tre numre steg energiniveauet tifoldigt. Især "And It Rained All Night" og "Cymbal Rush" var så overlegent udført, at de efterlod publikum åndeløse.

Efter en kort pause vendte Thom alene tilbage på scenen. Ordene "This one is for Jonny" udløste endnu et brøl fra publikum, som var tilfældet, hver gang den ekstraordinært snakkesalige og smilende forsanger adresserede tilskuerne. Sangen "The Present Tense" blev fulgt op af en musikalsk godbid, som kun Thom Yorke kan formå at levere dem: Radioheads "Like Spinning Plates" i en klassisk inspireret klaverudgave. Da gåsehuden havde lagt sig, sluttede resten af bandet sig atter til, og med nummeret "The Daily Mail", startede anden halvdel af koncerten, baseret på bandets nye numre.

Det nye materiale har, lige som solomaterialet, Thoms vokal og sangskrivning som omdrejningspunkt. Dertil kommer dyriske tribalrytmer, en væsentligt mere løssluppen og funky bas og underbyggende synths. Især "FeelingPulledApartByHorses" har seriøst hitpotentiale, men det mest interessante ved aftenens koncert var kemien mellem Thom og Flea. Thom lagde ud i vanlig introvert koncentreret stil, hvorimod der som bekendt ikke skal mange BPM til, før Flea demonstrerer sine danseevner. Pålagt fælles karakteristika i det musikalske justerede de hver især langsomt til deres personligheder. Dette resulterede i sidste ende i en udadvendt og vildt dansende Thom Yorke og en langt mere kontrolleret Flea, der lod til at stortrives med at kanalisere mere af sit enorme energioverskud igennem sit instrument.

Aftenen var en unik oplevelse af hovedpersonen Thom Yorke, både musikalsk og personligt. Musikalsk set gav Atoms For Peace "The Eraser" en helt ny energi, og bandet leverede med deres nye materiale en magtdemonstration, der påkalder sig respekt fra første tone. Hvis der er nogen retfærdighed til i verden, bliver dette projekt til mere end blot en engangsfornøjelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA