x
Maceo Parker: Amager Bio, København

Maceo Parker, Amager Bio, København

Maceo Parker: Amager Bio, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Give Up The Funk, Make It Funky, Somebody's Been Sleepin' With My Funk, Too Funky In Here og Pass The Peas. Kataloget taler for sig selv. Maceo Parker er en funk-legende. I aftes troppede han op i Amager Bio med trofaste musikere, som selv udgjordes af ikke så få legender, bl.a. guitaristen fra Parliament og Funkadelic. Det glædede jo denne ikke helt unge anmelder at få muligheden for at opleve Maceo i levende live, og at han allerede efter føste nummer lovede ikke at spille blid fjolle-jazz, men ren og uforsødet danse-FUNK.

Maceo opfandt funken

Han var i hvert fald funkens gudfader James Browns trofaste partner og saxofonist i hans band fra tresserne af og senere om bord på moderskibet Parliament og Funkadelic. Trods hans fyldte 66 år, så Parker ung og cool ud i sit mørke jakke-sæt på scenen. Hans ligeledes aldrende band bragte coolness om end mest, når de kom med pludselige ryk til timede lilletromme- smæld og frøs som afslutning på et nummer. Ellers var det ren rutine for de distingverede ældre herrer. De beherskede deres instrumenter så ubesværet, at de næsten aldrig kiggede på dem eller fortrak en mine. De har nok spillet disse numre en hel del gange for de begejstrede fans. Hornsektionen bestod foruden Maceo af Ron på trumpet og Dennis på trombone. Bandet iøvrigt bestod af Emilio på bass, Bruno på guitar, Pianoman på keys, en super-tight fyr på trommer (som jeg ikke fangede navnet på) og to lidt yngre kor-sangere.

Lang funk

Publikum denne aften var rigtige følgere af legenden. Gennemsnitsalderen var over 40, men det kunne mærkes, at folk var kommet for at hylde Parker og få ham til at føle sig både velkommen og elsket her i lille Danmark. Maceo lagde ud med at spille en 20 minutters version af Funky Fiesta og fortælle, at aftenens show kun havde to temaer: Make It Funky og We Love You, og så satte han og drengene ellers i gang med en 20 minutters version af netop Make It Funky. Det skulle vise sig at blive en lang koncert på over to timer med mange lange numre.

Gyngende hoppende grooves

Den type old-school funk, Parker leverede, var helt i gamle James Browns ånd, med gyngende og hoppende funky grooves, der er fyldt med repetitioner og en simpel tekst, der ligeledes repeteres i det uendelige, eller i hvert fald til det meget lange jam stopper. Noget som undertegnede anmelder finder noget enerverende i længden, Maceo komplementerede endda JB ved ligesom han at mumle uforståligt hen over numrene og komme med små skrig af begejstring, sådan som MJ og Prince også har lært af JB. Selv om Maceo på ingenmåde når den magi, JB havde, blev publikum hurtigt indfanget i det gammelkendte funk-groove og vuggede og nikkede i takt. Da publikum var varmet op, blev der også plads til en anderledes kreativ sing-a-long, hvor publikum hæmningsløst lod mesteren føle, at de skam var med ham hele vejen. De lange grooves gav selvfølgelig plads til at musikerne hver for sig kunne brillere i soloer på deres instrumenter. 

Jazzen sneg sig alligevel ind

Trods Parkers udmelding om levere funken blev de lange numre med ensformige sumpede funk-grooves en tand for jazzede. Hen mod slutningen begyndte Maceo at battle mod Pianoman, og deres leg med musikken blev noget langtrukken. En kort, men imponerende interlude, hvor Maceo spillede tværfløjte, var forfriskende. Jeg tror ikke, denne anmelder var alene om at savne mere afveksling. Da de blev tid til de helt planlagte ekstranumre, gav Maceo os en fortolkning af Ray Charles' sjæler Giorgia On My Mind, hvor han tog solbriller på og kanaliserede Rays sjæl til alles begejstring, men efter to timers langtrukne funk-jams, begyndte publikum at råbe på Pass The Peas. Den fik de også i en alt for kort udgave, som hurtigt forvandlede sig til mere af den gyngende, enslydende Maceo Parker-sound. Om end bandet gav den fuld gas til sidst.

God oplevelse

Det kunne læses af publikums begejstring, at de fik nøjagtig det, de var kommet for. Hele halvanden time med funk-legenden Maceo og brillant fremført musik af dygtige musikere. Klassiske old-school funkgrooves i lange baner og tæt sing-a-long kommunikation med mesteren. Og så var lyden oven i købet rigtig god i Amager Bio denne aften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA