x
The Ark: In Full Regalia

The Ark
In Full Regalia

The Ark: In Full Regalia

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 26.04.2010
Anmeldt af
Erik Barkman

Svenske The Ark har alle dage været forholdsvis gay. Frontmand Ola Salo har forladt skabet forlængst, og hans glammede popsange stritter eftertrykkeligt med lillefingeren. Alligevel må In Full Regalia regnes for et foreløbigt, flamboyant højdepunkt. The Arks femte album favner simpelthen alt, hvad et stereotypt bøssehjerte kan begære, fra ABBA til Rocky Horror Picture Show. Singing 'Bout The City er f.eks. en campet hyldest til 70'er-disco, der også finder plads til pastoral musical-sang og hilsener til Flight Of The Bumblebee. Og hvis der nogensinde bliver brug for en sang at synge, når det regnbuefarvede flag hejses, ligner Have You Ever Heard A Song et stærkt bud. Den ville i øvrigt også have gode chancer til et internationalt Melodi Grand Prix. The Arks femte album er kort sagt en hån mod god smag og klassisk rock-autenticitet. Den er også så gennemført for meget, at det bliver helt charmerende. Bare ærgerligt, at Salo har så få virkelig stærke melodier i ærmet på In Full Regalia.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA