x
Pavement: Brixton Academy, London

Pavement, Brixton Academy, London

Pavement: Brixton Academy, London

Anmeldt af John Fogde | GAFFA

Da Pavement i 1999 skulle afslutte deres verdensturné efter udgivelsen af albummet "Terror Twilight", skete det på spillestedet Brixton Academy i London, hvor de samtidig gav den sidste koncert i elleve år, indtil de i april i år i Auckland, New Zealand spillede den første af en lang række gendannelseskoncerter.

Den igangværende turné bringer dem også forbi årets Roskilde Festival, men inden da er fokus på bandets fire udsolgte aftener på det store engelske spillested, hvor de satte en stopper for Pavements virke i mange år. Stedets historiske betydning ser dog på ingen måde ud til at tynge Stephen Malkmus, Scott "Spiral Stairs" Kannberg, Mark Ibold, Bob Nastonovich og Steve West, der ganske afslappet går på scenen og åbner med det nummer, der også åbner gennembrudsalbummet "Crooked Rain, Crooked Rain" - "Silence Kit".

Der følges op med "Stereo", og dermed er der sat gang i en aften, hvor bandet hen over 31 sange kommer gennem albumtracks, singler og ep-tracks, inklusive "Box Elder" fra bandets allerførste ep "Slay Tracks (1933-1969)". Der skeles dog primært til materialet fra bandets to første fuldlængdeudgivelser, og de får lov til at udgøre omkring halvdelen af sætlisten.

Meget er blevet gjort af motivationen for bandets beslutning om pludselig at finde sammen igen, og kynikerne blandt publikum kunne måske have forventet, at bandet bare ville være mødt op, og så have lallet sig gennem deres bedst kendte materiale. Men det var langt fra tilfældet.

For det første spillede de intenst og vanvittig højt, og selvom Pavement altid har haft en noget løsere tilgang til deres musik end de fleste, så skulle man ikke kigge længere end "Gold Soundz" for at høre medlemmerne levere materialet med en utrolig indlevelse. Og selvom Malkmus ikke just påtog sig en frontfigurrolle, så var der dog alligevel en vis kommunikation, når Spiral og Nastonovich gentagne gange adresserede publikum, som oftest på humoristisk vis.

Specielt Bob "Fact Checking Cuz" Nastonovich var flere gange med til at løfte koncerten helt op til det eminente med bidrag på "Unfair", "No Life Singed Her" og ikke mindst "Conduit For Sale!", der ville have afsluttet koncerten, hvis ikke bandet havde valgt at overskride stedets lukketid med nogle minutter. Her var energiniveauet på sit højeste, og den efterfølgende afslutning med "Here" endte ikke overraskende i en fællessang om parret med de dårlige jokes, der trods alt ikke er så dårlige som deres forhold.

Selvom bandet spillede alle deres hits, der teknisk aldrig rigtig har været hits, så var der alligevel nok obskure ting på programmet til, at der var nogle døde perioder, hvor publikum ikke rigtig var med. Et nummer som "We Dance" var en lidt bizar afslutning på hovedsættet, og da lyden i starten var noget rodet, fremstod den countryagtige "Father Of A Sister Thought" - her fremført uden slide-guitar - desværre ikke så interessant.

Men i dejlig afslappet stil blev det også til en diskussion mellem Malkmus og Spiral om, hvilke bands de egentlig havde set i Brixton (SM: The Streets / Spiral: EMF), og det var specielt rart at se Malkmus stå med næven i vejret, mens hans gamle makker sang "Two States". Det virkede faktisk, som om medlemmerne nød at være tilbage, og det smittede af på publikum, der til en koncert med to timers nærværende nostalgi hyldede bandets tilbagevenden ved at overdøvede dem på klassikere som på "Stereo" og "Cut Your Hair".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA