x
Coheed And Cambria: Year Of The Black Rainbow

Coheed And Cambria
Year Of The Black Rainbow

Coheed And Cambria: Year Of The Black Rainbow

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 13.04.2010
Anmeldt af
Keld Rud

De amerikanske kultrockere Coheed And Cambria fortsætter med Year Of The Black Rainbow, hvor de slap på forgængeren No World For Tomorrow. Det vil sige, at musikken trods sin tilbøjelighed til det indforståede og semi-progressive har et mere direkte og konfronterende udtryk end det, man finder på bandets første tre album. Det mest indlysende eksempel herpå er Made Out Of Nothing (All That I Am), der er et decideret stinkende rockhit. Omkvædet er som sukkersød klistrende honning, der klæber sig fast ved allerførste kontakt, og det er meget svært at slippe igen, når det først har sat sig fast. Det er lige før, det er for meget af det gode. De resterende sange er ikke nær så fængende, selvom Here We Are Juggernaut og Far også har stærke vokalmelodier, der efter nogle gennemlytninger sidder i skabet sammen med førnævnte Made Out Of Nothing (All That I Am). Coheed And Cambria er fortsat en tilvænnet smag, der på grund af sin lettere excentriske natur fortrinsvis vil appellere til en afgrænset dedikeret skare.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA