x
Slaraffenklang : Spot, Musikhuset Århus, Store Sal

Slaraffenklang , Spot, Musikhuset Århus, Store Sal

Slaraffenklang : Spot, Musikhuset Århus, Store Sal

Anmeldt af Anders Hjortskov | GAFFA

Efterklang og Slaraffenlands fælles konstellation er på mange måder en oplagt big band-ide. To orkestre, der (mere eller mindre sammen) har fundet en unik nordisk tilgang på den alternative musikscene, hvor virksomme korarrangementer, temposkift og en kendetegnende melankoli er opskriften.

De to bands er på flere måder flettet ind i hinanden og viste det mere end nogensinde i forbindelse med åbningen af Spot Festival 2010, hvor de 11 musikere havde taget stilling på Musikhusets store scene. De 1.500 siddepladser var så godt som alle besatte, og Efterklang og Slaraffenland havde til oplysning og hjælp til publikum også denne gang trykt et program for, hvad vi skulle høre.

Inden det store fællesprojekt indtog scenen, fik publikum et lille intermezzo med darbuka-spillende Simona Abdallah, der trommede sig igennem en kort session i et vanvittigt tempo, og skabte hurtigt kontakten til publikums klappende hænder, der i takt blev forenet med verdensmusikken. En friskt lille indslag, som øgede forventningen til det uventelige med de to skamroste bands på scenen.

Genopfundne numre

Programmet og især Efterklangs forsanger Casper Clausens venlige forklaringer imellem numrene gjorde det nemt at navigere imellem de mange nye musikalske indtryk, som publikum blev bombarderet med. For de to bands sat overfor hinanden, Slaraffenland i deres T-shirts med skelet-motiv og Efterklang i deres afblegede skjorter, betød endnu flere spændende tiltag og mere legesyge.

De spillede numre fik et helt anderledes liv, når de for eksempel blev spillet af det modsatte band eller når grupperne i Slaraffenland-sangen "Meet And Greet" skiftes til at overtage stafetten og spille videre. Mest spændende var dog de deciderede mash-ups, som blev lavet over blandt andet "Long Gone" og "Mirador" i en ny og smuk version.

Alt imens en skov af hvide oppustelige plasticrør knælede ned ovenover de to orkestre, der spejlede hinanden i både udseende og musik. Scenografien, der kom til sin fulde ret i røg, damp og masser af farverigt lys, gav ligesom musikken indtryk af at være et magisk sted, hvor kreativiteten og spilleglæden frit kunne udfolde sig.

Et plus et giver elleve

Seancen sluttede af med Slaraffenlands fantastiske "Hunting", der blev løftet af de mange ekstra instrumenter og stemmer og det uudgivne Efterklang-nummer "Friend Formations", der skabte et naturligt klimaks for koncerten med deres samba-inspirerede afslutning, hvor alle i salen på opfordring rejste sig op og vuggede med, og hvor den trommespillende Simona Abdallah også blev inviteret på scenen.

Efterklangs forsanger Casper Clausen nævnte i den forbindelse med et glimt i øjet, at gruppen forgæves forsøgte at få sangen til at være den officielle VM-sang i Sydafrika. Nogle af gruppernes spøjse og til tider pjattede attituder imellem numrene kunne man generelt godt have været foruden, ligesom at flere af numrene ikke blev afsluttet konsekvent, på trods af koncerten var omgivet en fantastisk musikalitet.

Efter de stående ovationer blev publikum aktiveret med knips i takt med Slaraffenklang i fællesskab lavede vokalharmonier til ekstranummeret "Polaroids", som fint afrundede koncerten. Mutanten på scenen havde i den grad vist sig at være venligtsindet og de dygtige musikere bag projektet kunne glæde sig over at kunne skabe merværdi i fællesskab. Samtidig havde Spot Festival 2010 med denne koncert sat en tyk streg under sin position som eksponent for landets bedste eksperimenterende musik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA