x
John Olav Nilsen & Gjengen : Spot, Musikhuset Århus, Store Sal

John Olav Nilsen & Gjengen , Spot, Musikhuset Århus, Store Sal

John Olav Nilsen & Gjengen : Spot, Musikhuset Århus, Store Sal

Anmeldt af Jeppe Kiel Revsbech | GAFFA

"Det er svært at vide, hvad der forsvinder i oversættelsen, siden en så kikset og simpel retorik kan nå så langt." Således opsummerede en kollega på nærværende musikmedie sin lidet begejstrede anmeldelse af John Olav Nilsen & Gjengens debutalbum, "For sant til å være godt", og kvitterede med to stjerner.

Man kan såmænd også snildt skyde den norske ungdomsromantiker flere klagemål i skoene: Hans tekster er påtaget blåøjede; hans stemmebånd er håbløst utrænet; og hans nostalgiske indiepop'n'roll stjæler med arme og ben fra såvel Håkan Hellstrøm som The Cure.

Kasteskytset måtte ikke desto mindre blive i tasken, da John Olav Nilsen og hans musikalske følge gæstede fredagens Spot Festival. Den splejsede nordmand var nemlig et betagende omdrejningspunkt i Musikhusets ellers alt for rummelige Store Sal, hvor hans på én gang uskolede og charmerende sangforedrag om kærlighedens (u)lyksaligheder og ungdommens tvivl og trivsel fandt fint vej ind i øregangene.

En teenagers autencitet
"Vi var frie som fengselsfugler, når vi fløy gatelangs / Og under gatelysene sverget vi, at vi skulle forbli", lød det eksempelvis med en teenagers autencitet i den ligefremme "Hull i Himmelen", hvis tristessesværtede keyboardflader vækkede tydelige mindelser om The Cure i deres poppede hjørne. Samme umiddelbarhed var der også i sange som den 60'er-mættede "Valiumsvalsen" og den kuriøst betitlede "Diamanter og Kirsebær", hvor John Olav Nilsen og kompagni synes at have gået Johnny Marrs ringlende guitarlinjer i bedene.

De musikalske referencer var med andre ord åbenlyse, og det er måske også den største anke ved den sympatiske nordmand: Han går til tider lige rigeligt på strandhugst hos idolerne, og det er vitterligt en smagssag, hvorvidt man kan se stort på den slags tyverier.

Ved fredagens koncert var lånene imidlertid ingen hæmsko – af den simple årsag, at John Olav Nilsen & Gjengen formåede at servere de teenagemærkede poptoner med en herligt uforfalsket energi, der blandt andet udmøntede sig i kejtet dans hos backingbandets keyboardspiller og hos John Olav Nilsen selv – som ellers havde entreret scenen på krykker (!)

Om sidstnævnte var spil for galleriet, skal være usagt. Sikkert er det i hvert fald, at "den kiksede og simple retorik" fra pladen løftede sig til 45 fine og forfriskende minutter i selskab med John Olav og hans slæng.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA