x
Dødning : Spot, Musikhuset Århus, Rytmisk Sal

Dødning , Spot, Musikhuset Århus, Rytmisk Sal

Dødning : Spot, Musikhuset Århus, Rytmisk Sal

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Kære læser, du må tage denne anmeldelse med en smule forbehold. Det var nemlig ikke mig, der skulle have anmeldt Dødning, da jeg ikke just er ekspert i metalrock, men anmelderen blev syg, og så måtte jeg som live-redaktør - i mangel af bedre - gå ind og agere vikar. Med alle forbehold for manglende forudsætninger. Men på den anden side: Der findes som bekendt kun to slags musik - god og dårlig.

Dødning, de selverklærede "Bastards of Copenhagen", nærmere betegnet Nørrebro, havde fået æren af at åbne Musikhusets Rytmiske Sals afdeling af Spot Festival 2010. Det er lidt tidligt at høre metalrock fredag eftermiddag klokken 14.45, og derfor var salen ikke ligefrem overfolket. Dødning lod sig dog ikke mærke med noget og kastede sig uforfærdet ud i deres tunge rock, næsten uden lys på scenen eller i salen.

Dødning adskiller sig fra mange andre metalgrupper ved at have to lead-vokalister: Mikkel Wad Larsen, der både growler og synger med ren og ganske stærk vokal, og Aske Kristiansen, der "kun" growler, men til gengæld også spiller Rhodes-keyboard, hvilket også er med til at udskille Dødning fra mange andre bands i den tunge afdeling. Rhodes-lyden er jo mere kendt fra soul, funk, jazz, triphop og det, der ligner, men hos Dødning havde det en stærk stemningsskabende effekt i de mere langsomme sange, som Dødning har en del af på repertoiret. Ofte i sangenes åbningstakter, inden metalhelvede bryder løs.

I de mere aggressive og tempofyldte sange drukende Rhodes-lyden dog lidt i det generelle metaludtryk karakteriseret af de vanlige to guitarer, bas og trommer. Det gjaldt eksempelvis åbningsnummeret "Skull Sun", hvor der var masser af power på, ikke mindst fra de to vokalister, der flere gange var ved at løbe ind i hinanden på scenen. Og alle seks medlemmer holdt det høje energiniveau koncerten igennem, samtidig med at de spillede glimrende i deres sange, som trækker på både klassisk metal, thrash, hardcore, punk, stoner-rock og andet godt fra den tungere del af rocken.

Knap så meget gang i den var der blandt det eftermiddagsafventende publikum i salen. Der var i hvert fald snarere dømt fodboldbane end moshpit foran scenen. Faktisk var nærværende anmelder den, der stod tættest på scenen, og så står det skidt til for metalhovederne. Men som sagt: Det var eftermiddag.

Som sagt er jeg langtfra metalekspert. Min intuition siger mig dog, at Dødning med deres to meget forskellige vokalister, den originale brug af Rhodes, det gedigne musikerskab og de udmærkede sange har gang i et eller andet, som er ganske interessant. Deres debutalbum, "For Wolf And Vultures" er produceret af Jacob Bredahl (The Kandidate, eks-Hatesphere med flere) og udkommer senere i år, og noget tyder på, at det er noget, man skal holde øje med.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA