x
Black Leather Machine: Spot, VoxHall, Århus

Black Leather Machine, Spot, VoxHall, Århus

Black Leather Machine: Spot, VoxHall, Århus

Anmeldt af Mikkel Elbech | GAFFA

Det er en prioritering af de pudsigere, der er gået forud for programsætningen af Black Leather Machine på Voxhall klokken kvart over et. Spillestedet udgør som stort set altid en glimrende rammesætning, men tidspunktet er ret præcist tolv timer forkert til den ene eller anden side. Den ideelle stemning havde så afgjort været en fuld sal bestående af let til medium beduggede festivalgængere, der med åbne arme og mulig slamdance havde taget imod disse fire forrygende københavnerrockere.

Det, der imidlertid venter dem foran scenen, er et ganske pænt fremmøde, men trods alt højst en halvfyldt sal, hvor publikum holdt en behørig afstand på en håndfuld meter til scenekanten. Det kræver begrænset indsigt i den menneskelige psykologi at gennemskue, hvordan sådan et setup ville kunne tage brodden af entusiasmen hos det optrædende band og dermed hindre dem i at levere deres ypperste.

Således er det endnu mere imponerende, at Black Leather Machine til fulde formår at give pokker i det hele og i stedet give den så meget gas, at ingen skal kunne komme og sige, at de ikke overgiver sig fuldt ud til idéen om at skulle overbevise hver eneste fremmødte om deres fortræffeligheder. Koncerten lægger således ud med en klassisk intro fra guitarist, bassist og trommeslager, inden frontmanden med armene i vejret og et friskt lille skrig gør sin entré.

"I'm a black leather machine," brøles der melodisk i første nummer, som resulterer i stor jubel fra publikum ligeså fluks, det er slut. Men de tilstedeværende får også et lille smil på læben, der antyder, at man ikke tager den langhårede attitude fuldkommen seriøst – hvilket både er helt fair, fordi det til tider er lige lidt for meget efter rock 'n' roll-manualen, men også okay, fordi det trods alt ikke på nogen måde reducerer entusiasmen på scenen.

Slægtskabet med øvrige kunstnere er fortrinsvist orienteret omkring Black Rebel Motorcycle Club – ikke kun på grundt af navnet – og så en Layne Staley- og Scott Weiland-hybrid på vokalfronten, når det lyder bedst. Når det kniber lidt, er det fordi der med numre som "Into The Fire" og "Bittersweet Girl" går en tand for romantisk røvballe i den med repetitivt omkvæd og hippietamburin. Denne tangent bevæger bandet sig heldigvis kun ud ad en begrænset del af tiden, hvormed hovedfokus ligger på de mindre tilgængelige, men både musikalsk og teknisk set mere imponerende kompositioner.

Koncerten får sin afslutning med bandets aktuelle single, "Sex Express", et ganske langt, men også aldeles velrockende og underholdende nummer, hvor den noget klichéprægede tekst rummer både det let komiske, men også det fuldt ud fængende aspekt. Vokalmæssigt nås højdepunktet her, hvor associationerne går til Robert Plant, når han er skinger på den bedste måde. Alt i alt en ganske overbevisende koncert, der både startede og sluttede på potent vis, men som også rummer god plads til videreudvikling af udtrykket. En koncert med Black Leather Machine, der uddriver tilhørernes indre dæmoner snarere end at fremkalde smil på deres læber, kunne gå hen og blive en helt fortræffelig oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA