x
The Sad Lovers : Spot, Ridehuset, Århus

The Sad Lovers , Spot, Ridehuset, Århus

The Sad Lovers : Spot, Ridehuset, Århus

Anmeldt af Jakob Kowalski | GAFFA

Fra toppen af tribunen midt i Ridehuset var udsynet godt til den irriterende lave Klub Rosa-scene. Her indtog kvartetten The Sad Lovers det blå-røde rampelys. Konstellationen kan på sin vis også betegnes som en duo, idet den udgøres af to kærestepar.

Indtrykket fra gruppens MySpace-side, der gavmildt indeholder hele den nyligt udsendte ep "Sad Love Songs", er blidt og uskyldigt, og det var også indtrykket lørdag eftermiddag.

Som små børn

På slaget seks entrerede bandet Ridehuset og informerede om, at det var deres første koncert på så stor en scene, og at de havde glædet sig som små børn. Tribunen overfor scenen var proppet med siddende gæster og gulvet fyldtes også langsomt, så en del Spotgæster bevidnede bandets storscenedebut.

Første nummers udtryk var introvert og minimalt orkestreret. Lyden var god om end skramlet og der var lidt problemer med Sara Saxilds og Søren Bigums vokaler. Dette blev der rettet op på i næste nummer, hvor Anna Brønsted på bas også var med i et flot, trestemmigt vokalarrangement. Mod afslutningen gav Oliver Hoiness prøver på sin kunnen med en veltimet guitarsolo.

Med god vilje

Der var lidt parforholdsuenighed på scenen inden "Sad Lovesong", der også rummede lidt falsk vokal og en vist ikke helt tilsigtet grad af snublen i starten. Trods det fik jeg, med lidt god vilje, associationer til David Lynch-film, Velvet Underground og Mazzy Star. Indtrykket var, bandets navn til trods, bare mere positivt.

Det sætter vi stor pris på

Koncerten fortsatte med at udvikle sig ret positivt. På trods af en del skønhedsfejl og en indadvendthed i udtrykket formåede The Sad Lovers at skabe kontakt til publikum og ved venlig henstilling formå folk til at rykke sig tættere på scenen. "Det sætter vi stor pris på", sagde Hoiness.

Der ligger et interessant, men også distanceskabende potentiale i musikken og en afklaring af, om det er den flinke og lune eller snarere den koldere side, der skal satses på, ville nok gavne.

Halvvejs i koncerten kom der lidt mere smæk på, hvilket også afslørede, at The Sad Lovers endnu ikke er helt tighte. Til trods for lidt usikkerhed formåede bandet dog at få det eftermiddagssløve publikum op i gear og på toppen af tribunen dansede to glade piger.

Alt i alt

...var The Sad Lovers et interessant bekendtskab. Mere scene- og sammenspilserfaring vil pynte, men potentialet er til stede. Selvom publikum sivede mod slutningen, er jeg sikker på, at det ikke er det sidste, vi har hørt til The Sad Lovers. Det kan blive rigtig godt, hvis de formår at slibe et par kanter skarpere og smide usikkerheden uden at miste uskylden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA