x
Marie-Louise Munck : Spot, Musikhuset Århus, Lille Sal

Marie-Louise Munck , Spot, Musikhuset Århus, Lille Sal

Marie-Louise Munck : Spot, Musikhuset Århus, Lille Sal

Anmeldt af Anders Ejsing | GAFFA

Marie-Louise Muncks optræden i Musikhusets lille scene, lørdag aften, var bygget op omkring hendes utroligt enkle og samtidig meget smukke sange, for det meste baseret på få, men præcise toner spillet enten på flygel eller akustisk guitar. I front hendes intense og vemodige stemmeføring, der ikke er helt ulig Beth Gibbons. Hendes optræden bar præg af en oprigtighed og et nærvær, som det var ualmindelig svært ikke at blive draget af.

Maria-Louise Munck blev gennem sin optræden loyalt og indlevende akkompagneret af to musikere på skiftevis elguitar, lapsteel og bas. Guitaristen bidrog ofte med en række klangflader, der så at sige farvede lyden af hovedinstrumentet. Koncertens to første numre, "Songbird" og den helt vidunderligt smukke "Dad Is Dead", blev fremført af Marie-Louise Munck på flygel med så megen intensitet, at det næsten løb en koldt ned ad ryggen. Fra og med det tredje nummer skiftede hun dog til akustisk guitar, mens en fjerde musiker entrede scenen, nemlig søsteren Camilla Munck, der bidrog med kor under resten af koncerten og senere også med klaver.

Tredje og fjerde nummer fortsatte i det samme afdæmpede og tilbagelænede univers som de to første, men netop som man troede (og frygtede?), at resten af koncerten skulle fortsætte på samme vis, annoncerede Marie-Louise Munck ved introduktionen til det femte nummer, at nu kom der "noget rock". Rock var der dog næppe tale om, selvom nummeret var markant mere energisk end de forrige og især gjorde sig bemærket ved sine tætte trepartsvokalharmonier. Det var koncertens dynamiske højdepunkt. Det sidste nummer var en tilbagevenden til det afdæmpede.

Det var en sjældent stærk koncertoplevelse, der demonstrerede, at det største udtryk ofte kan komme med få og enkle virkemidler. To-tre toner på et klaver eller en guitar kan, hvis de er brugt rigtigt, være nok til at sige det, der skal siges. Måske denne anmelders bedste oplevelse på Spot 2010. Under koncerten forlod en del mennesker salen. Jeg forstår det ikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA