x
James Holden: DJ-Kicks

James Holden
DJ-Kicks

James Holden: DJ-Kicks

GAFFA

Album / !K7
Udgivelse D. 25.05.2010
Anmeldt af
Jesper Buhl

James Holdens eget Border Community-label har demonstreret den engelske dj og producers meget frie tilgang til elektronisk musik, hvor post-rock og electronica trives fint side om side med techno. Det er den samme, frie tilgang, der kan høres på hans suverænt mixede (i hvert fald hvis det er mixet live og ikke skabt i Ableton) DJ-Kicks. Med kun et enkelt lidt ærgerligt track – det lidt Vitek-fesne Soft Attacks – på tracklisten, bydes vi ellers på virkelig fine numre fra folk som de altid fantastiske mørkemænd Mordant Music, den sublime indietronica-mand Caribou og den måske opdigtede, afdøde fritidskomponist og apoteker Ursula Bogner. Et højdepunkt, og samtidig mixets langstrakte midterakse, er Holdens eget remix af postrockerne Mogwais The Sun Smells Too Loud, og i øvrigt kan også Holdens eget originaltrack Triangle Folds fremhæves, men denne skønne, technoide rejse i arpeggioer, oscillationer og organisk vibrerende ting, man kan kalde post og kraut, skal opleves i sin fornemme helhed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA