x
Elton John: Scenen, Jelling Musikfestival

Elton John, Scenen, Jelling Musikfestival

Elton John: Scenen, Jelling Musikfestival

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er 22. gang, Jelling Musikfestival finder sted, og efter at være begyndt som en udvidet byfest har festivalen udviklet sig til at være landets fjerdestørste musikfestival med 25.000 gæster og internationale topnavne på programmet. Årets hovednavn Elton John er dog ubetinget det største og dyreste gennem tiden. Omvendt er Elton John ikke ligefrem et særsyn i Danmark i disse år. Siden årtusindskiftet har han nærmest besøgt landet årligt, i København, Århus, Odense, Aalborg og Horsens, og sidste år skulle han have givet koncert i Sønderborg, men koncerten blev aflyst grundet logistiske problemer. Og nu Jelling.

Aftenen begyndte lidt uheldigt med aflysningen af det andet internationale hovednavn, de australske hardrockere Wolfmother, hvis forsanger Andrew Stockdale havde fået flyveforbud af sin læge grundet en øresygdom. Beth Hart blev hentet ind som erstatning, men da GAFFA anmeldte hende forleden i Århus, springer vi hende over i denne omgang.

Elton John begyndte lidt overraskende sin koncert på slaget 21, ti minutter før det annoncerede åbningstidspunkt. Men Sir Elton var også efter pålidelige festivalkilder ankommet i helikopter, og så kan man jo lige så godt bare komme i gang. Iklædt smoking med påskriften "Stardust Kiss", lyserød skjorte samt solbriller lagde Elton John ambitiøst ud med det lange symfoniske dobbeltnummer "Funeral For A Friend/Loves Lies Bleeding", der også åbner hans legendariske dobbeltalbum "Goodbye Yellow Brick Road" fra 1973. Selvom Elton John er på "Greatest Hits"-turné, er kompositionen ikke ligefrem et af hans største hits, og den lange intro med tilhørende guitarsolo syntes at gå hen på en hel del festivalpublikummer. Elton Johns band, hvoraf han har spillet med flere af musikerne i årtier, spillede dog fremragende, og kapelmesteren selv var i hopla bag mikrofon og tangenter. Lydkvaliteten var dog ikke imponerende. Instrumenterne stod uklart i lydbilledet, og vokalen var svær at opfatte. Synd, især med et så komplekst og nuanceret åbningsnummer. Publikums respons var da også behersket, selvom Elton John var ude ved scenekanten og forsøge at gejle stemningen op - noget, han i øvrigt fortsatte med aftenen igennem, uden dog på noget tidspunkt at tage solbrillerne af, hvilket skabte en sær distance til den tætpakkede festivalplads.

En dæmper på begejstringen

Den uldne lyd blev lidt - men kun lidt - bedre under de følgende numre, hvor Elton John efter den mere crowdpleasende "Saturday's Alright For Fighting" igen fandt en mindre kendt sang op af hatten, nemlig den stærke, soulede ballade "Madman Across The Water" fra 1971-albummet af samme navn. De lidt mere kendte "Tiny Dancer" og "Philadelphia Freedom" fulgte, men det var først, da Elton John nåede frem til den udødelige "Goodbye Yellow Brick Road", at der var tilløb til fællessang blandt publikum. Måske var det kulden og de tunge regnskyer over festivalpladsen, der lagde en dæmper på folk?

Der kom dog også lidt gang i festivalpladsen under "Rocket Man", som blev fremført med en lang, jazzet outro med både klaver- og guitarsolo, og i det hele taget var der masser af fantasifulde soloer fra både Elton John og hans mangeårige guitarist Davey Johnstone koncerten igennem. "Sacrifice" fik et prædikat som en "hyldest til Danmark", da sangen er indspillet i det sagnomspundne Puk-studie. Et decideret højdepunkt indtraf under "Don't Let The Sun Go Down On Me", hvor Elton John og hans flygel i første vers var alene på scenen. Det lød næsten smukt, men ak - da bas og trommer faldt ind i omkvædet, begyndte lyden at mudre igen, og så var vi lige vidt. Heldigvis holdt bandet sig helt væk under "Candle In The Wind" - med den oprindelige tekst om Norma Jean, ikke England's Rose. At lyden igen var lidt unuanceret under "The Bitch Is Back", var et mindre problem, for nu var der dømt rock'n'roll for en kort periode - med Davey Johnstone på karakteristisk potensforlængende Flying V-guitar.

Efter knap to gavmilde timer - hvor der i øvrigt ikke spillede andre bands på festivalen samtidig - lukkede og slukkede Sir Elton med "Crocodile Rock" og "la-la-la"-kor fra et publikum, som nu for alvor var ved at vågne. Og så kom han tilbage til endnu et ekstranummer - vores sang, "Your Song". En smuk afslutning på en koncert præget af stærke musikere, en veloplagt, om end lidt rutinepræget kapelmester og slidstærke popsange - den yngste var "Sacrifice" fra 1989; laver du ikke snart nogle hits igen, Sir Elton? Men også en koncert, hvor den unuancerede lyd og de distanceblændende solbriller generede og var medvirkende årsag til, at Elton John ikke for alvor fik hul igennem til folkefesten i byen, der huser Danmarks Dåbsattest.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA