x
Felix Kubin: Kulturmaskinen, Odense

Felix Kubin, Kulturmaskinen, Odense

Felix Kubin: Kulturmaskinen, Odense

Anmeldt af Jannik Juhl | GAFFA

Da den tyske elektroniske altmuligmand Felix Kubin i lørdags spillede på Klub Golem i Odense, var det ikke mindre end femte gang på fem år, at han optrådte i byen. Det kan virke lidt bizart, at en så aparte og særegen kunstner som Kubin er blevet et tilbagevendende indslag i en kulturelt set lettere sløv og bagstræberisk by, men lige siden hans fænomenalt gode koncert til Phono-festivalen i 2006 har han på en eller anden måde haft en besynderlig kultstatus i det odenseanske undergrundsmiljø. I den forbindelse var koncerten på Golem yderligere interessant for så vidt, at den ikke alene viste, at Odenses begejstring for manden også deles af andre end Phono-arrangørerne Ørentvist, som hidtil har stået for at præsentere ham, men dertil også viste ham i den solo live-opstilling, som oprindeligt gjorde så stort et indtryk i 2006. De tre mellemliggende besøg har været henholdsvis to gange som dj og en gang i samarbejde med den hollandske gruppe Coolhaven, men denne gang fik man altså Kubin i sin mest "rendyrkede" form, og det er altid fascinerende, fordi han har så suverænt styr på sine enkle virkemidler.

Primært bevæbnet med et gammelt ramponeret plastic-orgel, en analog Korg MS20-synthesizer, hvis potentiale for spontan generering af alskens bizarre og skærende lyde blev udnyttet optimalt, samt ikke mindst med sin egen vanvittige karisma, beherskede Kubin scenen med fuldstændig selvfølgelighed, sprudlende overskud og en nærmest fabulerende timing. Det ironiske var imidlertid, at selvom alt dette på mange måder lige præcis er det, man forbinder med den "arketypiske" Felix Kubin, så fik koncerten alligevel en fuldstændig unik og uortodoks karakter, for han havde nemlig været så uheldig at glemme sine sædvanlige backingtracks, og måtte derfor stykke et lettere uplanlagt sæt sammen af, hvad han kunne grave frem fra sin computer og andetsteds. Og imens dette selvsagt betød, at det hele måske ikke helt samlede sig på samme måde som det plejer, samt at en del af hans mest effektive og umiddelbart fængende numre ikke blev luftet, så betød det omvendt også, at man fik et fascinerende uortodokst indblik i det rundtossede kubinske univers. Man blev præsenteret for en herlig rodebunke af sære småeksperimenter, uddrag af hans radio- og teatermusik, samt sjældent hørte perler.

Selv om man således ikke helt fik den "fulde" Kubin-pakke, så var det faktisk lige før man følte sig en smule privilegeret over at opleve en koncert, som til gengæld må formodes at have været 100% enestående i hans karriere, og på en måde måske også viste hans overlegenhed i live-sammenhæng endnu tydeligere end ellers: Her kunne han ikke falde tilbage på rutinen, og alligevel nåede han at stykke en helt igennem velfungerende oplevelse sammen, som man næppe ville have kunnet gætte var "uplanlagt", hvis han ikke selv havde påpeget det. Hans unikke stil var stadig fuldstændig på plads, den helt specielle blanding af Neue Deutsche Welle, skævvreden kabaret og kantet syntetisk circus-electro var så slingrende medrivende som altid, også selv om den blev repræsenteret af andre numre end "normalt". På den måde blev koncerten endnu en sejr for Kubin i Odense, hvor han nok engang viste, at selv om det publikum, han trækker i byen, måske ikke nødvendigvis er blandt hans største, så modtager det ham til gengæld med en begejstring, der er helt på højde med hans egen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA