x
Whitney Houston: København, Forum

Whitney Houston, København, Forum

Whitney Houston: København, Forum

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Et udsolgt Forum ventede med begejstring på, at soul- og r&b-legenden Whitney Houston skulle fortrylle os med sin fantastiske stemme og mange hits. Fremmødt var tydeligvis de modne fans, der ligesom Whitney var kommet op i alderen og sikkert havde fulgt hende igennem hendes 25-årige karriere. Forventningerne var dog usikre pga. den meget kedelige start, Houstons comeback "Nothing But Love World-tour" havde fået, med elendige anmeldelser, buhende publikum og aflysninger pga. problemer med næse og hals. Ingen tvivl om at Houston stadig har mange fans i Danmark, men hvor mange af dem, som havde købt billet, havde lige tænkt over, at den 46-årige dame hverken er ung eller i topform længere. Efter hendes hårde ægteskab, narko-misbrug og lange pause fra søgelyset blev hun sidste år overtalt til at forsøge et comeback af manden, der fandt hende, Clive Davis. Men hvad der kan skjules på studie-indspilninger og pladecovers kommer frit frem til en live-koncert.

Stort anlagt show
Da tæppet endelig blev hevet væk kvart i ti, afslørede det en stortslået scene med trapper op til anden etage på begge sider og en storskærm i midten, samt en på hver side af scenen. Hele setup'et var top dollar. Bandet bestod af trommeslager, omfattende percussionist, hele 4 keyboards, hvoraf den ene keyboardspiller også spillede bas, guitar og 4 korsangere. Med sig havde Houston også 4 dygtige mandlige dansere, men som det skulle vise sig senere, var det ikke nok.

Hella Joof eller Elvis på sine sidste dage
Showet startede med et medley af video-klip fra hendes fantastiske karriere. Whitney trådte ind på scenen iført glimtende og tætsiddende sølvbukser og en jakke-kjole, som sad temmeligt stramt om brystet og ryggen. Det var klart ikke den unge nette sag fra debut-coveret eller bare den forholdsvis slanke Whitney fra 90'erne. Lad os sige det, som det er, Whitney havde lagt sig ud. Hun lignede Hella Joof på scenen. Publikum saluterede alligevel legenden med kæmpe bifald. Men da hun begyndte at synge, kom problemerne for alvor til syne. Hendes stemme var hæs og rusten, og hun lød klart forpustet allerede fra start.

Med spekulationerne på grund af de dårlige omtaler, hendes fortid, svulmede figur og forsvundne sangtalent blev Whitney et oplagt mobbe-offer. Lyden var helt i top, bandet spillede upåklageligt og kor-sangerne gjorde det godt. De holdt sig dog diskret i baggrunden, mens Houston tydeligt var i front. Hendes mikrofon var skruet højt op, men det var ingen succes med hendes slidte stemme og forpustede sang. Hun forsøgte sig med Your Love Is My Love, men selv om hun var godt støttet af bandet, og der blev arbejdet med ekko og rumklang, var der ingen tvivl om, at Houston hverken kunne følge med eller ramme tonerne. For en stor del af publikum var der ikke længere noget at komme efter, og de gik allerede kort tid efter, de havde set giraffen.

Det var lidt som at se Elvis på sine sidste dage, da store Whitney storsvedende prøvede at sætte gang i publikum.

Modig indsats
Mama Houston var dog ikke for diva-agtig til at vide, hvad der foregik. Hun gik overraskende i dialog med publikum og proklamerede, at hun ville tage os igennem sin 25 års karriere i aften, hvilket gav lidt tro på, at hun nok skulle levere varen. Efterfølgende sang hun hittet It's Not Right, But It's OK, men igen uden at imponere nogen. Og så gik det ellers ned ad bakke. Stærkt forpustet fortalte en træt Whitney Houston sit publikum, at hun elskede dem og det var herligt at optræde for dem, men helt ærligt så glædede hun sig bare, til hun skulle hjem og slappe af med familien. Ærlig snak må man sige, men ikke særligt fedt at høre. Hun ville tage en kort pause til at skifte tøj og imellemtiden ville vi få æren af at høre hendes bror Gary Houston synge. Stakkels Gary sang et cover af Isley Brothers-klassikeren For The Love Of You, til et meget skuffet publikum, som nu strømmede mod udgangen. I håb om at sætte skub i tingene fyrede bandet nu et af Houstons største hits Queen Of The Night, kun med korsangerne, som sang en million gange bedre end Houston selv. Pinligt. Derefter var der en underlig pause med lyset slukket og elevator-musik fra bandet.

Tålmodigheden er ved at slippe op
Af gud ved hvilken grund vælger Whitney at fortsætte koncerten med en række super-langsomme og kedelige sange, da hun vender tilbage i sort glitter-outfit. Sveden er erstattet med ny make-up. Hun starter med en lang og svært forståelig monolog, som viser sig at være optakten til en hyldest til Michael Jackson. Desværre er der et forsmået fjols blandt publikum, som råber "Stop talking and sing", hvilket Whitney Houston hører og gentager. Hun er klart påvirket af den super-taktløse kommentar, og et øjeblik er det mega-pinligt at være dansker. Whitney graver heldigvis ikke i det, men fortsætter koncerten med Greatest Love Of All, om end hun faktisk synger den så grimt som Eddie Murphy/Sexy Chocolate i Coming To America. I kid you not. Hun fortsatte med I Learned From The Best, hvor hendes stemme overraskende virkede, som om den var ved at være varmet op. Man skulle ikke tro, hun turde give os I Will Always Love You, men ikke desto mindre gjorde hun. Hun havde da også ændret en del på sangen, så hendes slidte stemme kunne klare det. Men da hun kom til det kendte stykke, hvor omkvædet skulle have fuld gas, gik hun tilbage og drak en ordentlig omgang vand. Så trådte hun frem til mikrofonen, rettede lidt på tøjet, og så gav hun den alt hvad hun havde og sluttede af med et pyha! Publikum jublede selvfølgelig.

Hun gjorde det så godt, hun kunne
Selv om store dele af publikum på dette tidspunkt havde forladt koncerten, var der stadig langt over halvdelen tilbage i salen. De fik så lov at nyde de to party-numre, som alle havde ventet på, nemlig I Want To Dance With Somebody og How Will I Know. Bandet og danserne gav den fuld gas og Houston fik hakket sig nogenlunde helskindet igennem. Nu kunne den stakkels Whitney heller ikke mere og sluttede koncerten med I Didn't Know My Own Strength, det bedste nummer fra sidste års såkaldte comeback-album, som ingen sikkert kendte. Hun vinkede farvel og forsvandt backstage inden nummeret var færdigt. Det planlagte ekstranummer var selvfølgelig Million Dollar Bill, hendes seneste hit, hvor hun også bare gik ud et godt stykke, inden nummeret var slut. Elvis, jeg mener Whitney has left the stage.

Færdig som popsanger
Selv om det var en oplevelse at se legenden Whitney Houston live, var det en på mange måder pinlig affære. Hun har slet ikke, hvad der skal til mere og kan slet ikke levere varen. Hun var der på scenen udelukkende på grund af den betydningsfulde indsats, hun har gjort i musikbranchen, ikke mindst for mange kvindelige artister, de første 15 år af sin karriere. På sin karrieres højdepunkt var Whitney et uforlignelig sang-talent, men Clive Davis burde ikke have opfordret hende til at forsøge et comeback. Det var respektløst, da hun tydeligvis ikke har mere at byde på. Men ikke så respektløst som at råbe "Stop talking and sing" til hendes ansigt. Fra nu af skal Whitney nydes på plade.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA