x
Small Black: Small Black EP

Small Black
Small Black EP

Small Black: Small Black EP

GAFFA

Album / Jagjaguwar
Udgivelse D. 27.04.2010
Anmeldt af
Mikkel Elbech

Den officielle historie om Small Black handler om venneparret Ryan Heyner og Josh Kolenik, der på sidstnævntes onkels loft i Long Island har siddet og leget med billige keyboards og samplere, når de da ikke har drukket Crystal Light (en kunstigt sødet frugtdrik, red.) eller set Kevin Costners ret rædderlige Waterworld – alt imens onklen udfærdigede surfbræt i kælderen. Når det er et sådant univers, man skal forestille sig, for at være forberedt på, hvordan et band lyder, så kan man næsten kun være skeptisk. Både Pitchfork og Stereogum er faldet for dette band, der her genudgiver deres debut-ep med to nye numre. Kort sagt er der tale om en fattigmandsudgave af MGMT, uden det for alvor legesyge element, uden visionerne og uden den troværdige psykedeliske tilgang til musikken. Tilbage er der de oversvømmende synthflader, effektindhyllede vokaler og de markante beats. Sidstnævnte lyder i Small Blacks udgave aldeles mekaniske og billige, og selv om der egentlig er udmærkede numre at byde på, bliver det ikke en eneste gang i løbet af de 27 minutter for alvor godt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA