x
Marsmobil: (Why Don't You Take) The Other Side?

Marsmobil
(Why Don't You Take) The Other Side?

Marsmobil: (Why Don't You Take) The Other Side?

GAFFA

Album / Compost / VME
Udgivelse D. 14.06.2010
Anmeldt af
Simon Christensen

Milaneseren Robert Di Gioia står bag projektet med det herligt grafiske navn Marsmobil, der folder sig ud på sit tredje og ret lange udspil med hele 16 numre. (Why Don't You Take) The Other Side lyder hverken italiensk, tysk (hvor albummet er indspillet og på kontrakt) eller europæisk, men er i stedet herligt amerikansk i sin tone med lidt franske Air-spacepop- elementer. The Other Side? er en perlerække af boblende, chillede, vellykkede melankolske ballader inden for art- og drømmepop, som egner sig til et regnvådt gadebillede og morgengry efter en lang nat. Man tænker Beck, Granddaddy og Beatles på én gang, når man går pladen igennem - og yderligere opremsning er ikke være nødvendig her. Di Gioia er professionel studiemusiker, producer og drager nytte at af være midalderende og international orienteret, for Marsmobil er som taget ud af tid og sted. Det er (heldigvis) ikke altid lige hipt; eksempelvis Crazy Coloured Light med The Illusionists, en østeuropæisk rappende sideman, er let over-the-top, mens den pure Gonna Be My Day er påfaldende langsom.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA