x
Exodus: Exhibit B: The Human Condition

Exodus
Exhibit B: The Human Condition

Exodus: Exhibit B: The Human Condition

GAFFA

Album / Nuclear Blast Records
Udgivelse D. 07.05.2010
Anmeldt af
Keld Rud

Bay Area-veteranerne er tilbage med opfølgeren til Exhibit A:The Atrocity Exhibition. Skønt der via titlerne bliver indikeret en sammenhæng, er Exhibit B: The Human Condition og forgængeren Exhibit A:The Atrocity Exhibition to helt og aldeles selvstændige album. De har det til fælles, at de begge er monumentale af omfang med en spilletid på over 70 minutter. Især første halvdel af Exhibit B er overbevisende. Hovedsangskriver og guitarist Gary Holt fremviser endnu en gang et imponerende arsenal af dræbende thrashriff, og guitarist Lee Altus har med albumåbneren The Ballad Of Leonard And Charles leveret et af bandets bedste åbningsnumre til dato. Forsanger Rob Dukes har samtidig fundet et mere nuanceret udtryk og forfalder kun sjældent til den hysteriske tone, der har været dominerende på de to forgængere. Albummets længde synes at være dets primære svaghed. Exodus kunne med fordel have fjernet de svageste sange og have afkortet nogle af de allerlængste. Så havde Exhibit B været et stykke koncentreret, dødbringende thrashmetal.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA