x
Ukendt Under Andet Navn: Ukendt Under Andet Navn

Ukendt Under Andet Navn
Ukendt Under Andet Navn

Ukendt Under Andet Navn: Ukendt Under Andet Navn

GAFFA

CD EP / Melodika
Udgivelse D. 01.06.2010
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Efter Olesen-Olesens dobbeltalbum Kain & Abel, hvor de to musikalske brødre battlede mod hinanden for derefter at gå hver til sit, er Henrik Olesen klar med et forsigtigt forsøg med en debut med fem sange.

Selv erklærer Henrik Olesen højstemt, at dette både kan være begyndelsen og enden. Lytter man sig gennem de selvskrevne sange, så giver de i sig selv ikke noget klart svar på, om vi her har at gøre med en begyndelse eller en afslutning. Men ep'en viser dog, at guitaristen og komponisten også er en udmærket sangskriver, om end han mangler en noget tydeligere retning på sine sange. "Komponist Gået I Hi/Sat Skakmat" er hans egen kommentar i den ellers velkomponerede og eftertænksomme Alt Som Det Skal Være.

Den anden sang, der skiller sig ud på ep'en, er den rockede Korsvej, der igen kredser om retningen. Og på den facon har Henrik Olesen rigeligt på hjerte, men ingen tvivl om, at den frivillige skilsmisse ikke sådan lige har været til at komme igennem. Men vi tipper på, at han er på vej i en selvvalgt retning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA